Annonce
Horsens

Casa A/S har landet milliard-handel: Blandt de største handler i Danmark i år

Casa A/S opfører et boligområde i Brøndby, som er solgt til en investor for mere end en milliard kroner. Illustration: Arkitema
Casa A/S investerede sidste år i en grund i Brøndby, hvor Horsens-selskabet nu skal opføre 463 boliger plus det løse. Projektet har fået en stor investor til lommerne.
Annonce

Horsens: Et boligprojekt, som Horsens-entreprenøren Casa A/S udvikler på en grund i Brøndby, er nu solgt for mere end en milliard kroner.

Det oplyser Casa A/S sammen med køberen i en fælles pressemeddelelse.

Handlen er en af de største på sit felt i Danmark i år, fremgår det. Der er tale om et projekt med i alt 463 boliger fordelt på fire boligkarreer. Dertil kommer et parkeringshus og grønne arealer. Casa står for opførelsen, som begynder i november og forventes at være klar til aflevering i begyndelsen af 2023.

Det er det nordiske investeringsselskab CapMan Real Estate, der køber projektet på vegne af ejendomsfonden Universal-Investment-Luxembourg, og boligprojektet bliver en del af porteføljen i pensionskassen Bayerische Versorgungskammer.

Annonce

Fra gråt til grønt

Casa A/S udvikler også nabogrunden til det solgte projekt. Begge dele er en del af Kirkebjerg, som i de kommende år omdannes fra erhvervsområde til bydel med grønne arealer og op mod 2000 nye boliger, både lejligheder og rækkehuse.

- Transformationen fra gråt erhverv til grønt boligområde kunne ikke ligge nærmere vores hjerter i Casa, og derfor glæder vi os ekstra meget over at udvikle og bygge dette projekt, udtaler Torben Modvig, direktør for Casa A/S.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Større udvalg, robotstyret dæklager og 40 lifte: Nyt bilhus på 5600 kvadratmeter står klar om et år

CORONAVIRUS

Live: Se listen - her skal du huske at bære mundbind

Annonce