Annonce
Erhverv

Campingplads åbner trods corona: Vi ville skuffe mange

På fredag begynder campingsæsonen hos Juelsminde Strand Camping og Vandrerhjem, selvom flere andre i branchen har valgt at udskyde åbningen. Arkivfoto: Mette Mørk
Fælleskøkken og minigolfbane lukkes ned, men ellers holder Juelsminde Strand Camping og Vandrerhjem fast i at åbne som vanligt på fredag.

Juelsminde: Selvom Dansk Camping Union har besluttet at lukke sine 22 campingpladser på grund af Covid-19, er forberedelserne til åbningen hos Juelsminde Strand Camping og Vandrerhjem fortsat i fuld sving.

Her forventes folk fra på fredag at ankomme i et normalt og roligt tempo som de øvrige år, omend forpagter Ann-Britt Svendgaard er smerteligt bevidst om, at situationen bogstaveligt talt kan ændre sig fra time til time.

Det samme kan beslutningen om at holde fast i åbningen, men frem til der kommer et egentligt forbud rettet mod campingpladserne, holder hun og kompagnonen Jan Mortensen fast i at byde campisterne inden for bommen på Routshøjs Allé.

- Det er svært, ingen tvivl om det. Men her har folk egen vogn med bad, toilet og køkken, og det er jo et frivilligt valg fra voksne mennesker, om man vil tage på camping eller ej. Det er stadig lovligt at åbne campingpladsen - og jeg tror, vi vil skuffe mange, hvis ikke vi gør det, siger forpagter Ann-Britt Svendgaard.

En vurdering, der forstærkes af det faktum, at der endnu er løbet ganske få afbestillinger ind til påsken.

Kommer der påbud fra myndighederne, lukker vi selvfølgelig.

Ann-Britt Svendgaard, forpagter, Juelsminde Strand Camping og Vandrerhjem

Lukker køkken og minigolf

Campingpladsen tager sig diverse forholdsregler for ikke at sprede smitten.

Blandt andet bliver fælleskøkken og minigolfbane lukket, da det risikerer at bryde med reglerne om forsamlinger over 10 personer, mens der naturligvis også vil findes håndsprit overalt. Slutteligt opfordres gæsterne ved indgangen til at holde afstand til medcampisterne og i videst mulig omfang at gøre brug af egne faciliteter.

For særligt fastliggere må stemningen dog nok forventes at tage sig lidt anderledes ud end ellers.

- Man må nok undvære den hygge, der er i at sætte sig sammen i teltet, men i stedet mødes udendørs med nogle meter til hinanden. Derudover tror jeg ikke, det får den store praktiske betydning, siger Ann-Britt Svendgaard.

Annonce

Forventer stadig travlt højsæson

En anden stor forandring på pladsen bliver manglen på udenlandske turister. Typisk valfarter især nordmænd til Juelsminde, men med lukkede grænser forventer Ann-Britt Svendgaard at se et fåtal af campister uden dansk nummerplade.

Hvad det på sigt kan få af betydning for forretningen, er dog ikke noget, hun bekymrer sig om. Såfremt det fortsat er muligt at holde åbent, skal gæsterne nok komme, lyder vurderingen.

- Vi forventer stadig at få en travl højsæson, og jeg tror ikke på, situationen bliver mærkbar hos os, siger Ann-Britt Svendgaard.

Også Rosenvold Strand Camping og Løgballe Camping - begge i postnummer Stouby - har valgt at åbne. Det skete allerede denne fredag.

Omvendt har Tørring Camping besluttet at udskyde sin åbning.

Der bliver formentlig ikke så tætpakket i forteltene hos campisterne i Juelsminde. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Forpagter Ann-Britt Svendgaard forventer ikke, at udbruddet af covid-19 kommer til at true campingpladsen på sit eksistensgrundlag. Arkivfoto: Lars Juul
Annonce
Horsens For abonnenter

Se visualiseringerne af omstridt omfartsvej: Stor landskabsbro på otte søjler gennem naturskøn ådal er på tegnebrættet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 370 nye coronatilfælde - antal indlagte falder med en

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Skilte og pyloner i 5,5 meters højde tillades i Horsens N, men decideret "skilteskov" udebliver

Erhverv For abonnenter

Sådan så tallene ud, da Casa blev solgt: Overskuddet blev løftet med 72 procent i første halvår

Kultur

Vrede DGP-brugere tropper op til fredspibe-møde: Håber på et tryk på pauseknappen

Odder

Fem til otte års ventetid: Der er en særlig grund til, at der mangler ledige pladser i mange lystbådehavne

Navne

Hun har ikke tabt en kamp i otte år: Suveræn PL-guldvinder blev hyldet i Horsens

HH Elite For abonnenter

HH Elite i vild optur: Jans Leslie forvandlede døde høns til et vinderhold med stærke keepere og blev belønnet med en sejr

HH Elite

Kampen minut for minut: Leslie-effekten var tydelig fra første fløjt - HH Elite var som forvandlet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

To unge kvinder fik en idé - et lille år efter er det blevet til en blomstrende virksomhed

Erhverv

Droppede drømmejobbet og levede for 1800 kroner om måneden: Bo trak stikket og begyndte at brygge

Kultur

Lidende Elton John udskyder dele af sin farvel-turné: Satser stadigvæk på besøg i Horsens

BOLIG For abonnenter

38 husmænd skabte ny landsby for 100 år siden: I dag er Skovbys boliger eftertragtede lystejendomme

Horsens

Tricktyv stjal 15.000 kroner: Udgav sig for at være bankmand og fik udleveret hævekort og kode

Annonce