Annonce
Horsens

Camping er ferie og komsammen - ikke en boform, fastslår campingfatter

Lone og Ole Peter Knudsen fra Hovedgård sidder ved bordet med familien omkring sig. Siddende forrest i lilla kjole Mille Bang og ved hendes side tvillingebror Lucas Bang. Begge er netop fyldt 9 år, og familien fejrer både fødselsdag for tvillingerne og for bonus-søsteren Emilie, der snart fylder otte år. Foto Mette Mørk
Horsens City Camping er fyldt hele pinsen. Nogle gæster er nye, nogle er gengangere. Nogle er der hele sæsonen, og andre er på kort visit. Men fællesnævneren er ferie, hygge og familietræf.
Annonce

Horsens: At slå sig ned fast på en campingplads har ikke noget med camping at gøre.

Sådan lyder det fra DK-Camp, den største kæde af campingpladser i Danmark, i forlængelse af dokumentarudsendelsen Trailerpark Danmark, som for nylig blev sendt på TV2. Her fremgår det, at flere familier har slået sig ned med fast bopæl på en campingplads, men dét billede genkender kæden ikke fra sine 256 medlems-pladser, fastslås det.

Rene Kofoed, der sammen med hustruen Dorthe driver campingplads i Husodde, nu på 12. år, er enig:

- Vi har under 25 procent sæsongæster, og ingen bor fast på pladsen. Camping er ferie, fastslår René Kofoed.

Vi har under 25 procent sæsongæster, og ingen bor fast på pladsen. Camping er ferie.

René Kofoed

Annonce

Fætter- og kusine-træf

Pladsen i Husodde, som i dag hedder Horsens City Camping, er åben hele året rundt, men særligt i månederne april-september, er der run på. I pinsen er pladsen - som hvert år - helt fyldt. Kun autocamper-pladsen er tom, da avisen er forbi ved middagstid.

- Der var fyldt med 16-18 autocampere i morges, men de har tjekket ud her i formiddag, og jeg tænker, at der bliver fyldt igen i løbet af eftermiddagen, siger René Kofoed.

- Mange autocampere er her typisk spontant eller som pitstop for en enkelt overnatning, forklarer han.

Andre steder på pladsen er der dømt familietræf.

- Vi er fætre og kusiner med påhæng, børn og børnebørn, forældre og bedsteforældre, fortæller en flok, der har indkvarteret sig for Pinsen i et par vogne og i to af campingspladsens større hytter, og som nu har samlet sig i stole-rundkreds foran en af hytterne, hvor middagssolens stråler rammer.

En snes bliver det til, når alle er samlet. Det er de hvert år i pinsen fra fredag til mandag. Familierne, som hedder henholdvis Pedersen og Christensen, er bosat spredt i Jylland, og hvert år mødes de forskellige steder. I år altså i Horsens.

- Det er så hyggeligt, er der enighed om.

Annonce

Fejrer tre gange fødselsdag

Hygge og familietræf var der flere steder på pladsen. Blandt andet foran Lone og Ole Peter Knudsens campingvogn.

Parret, der er fra Hovedgård, har vognen stående fast i Husodde fra forår til efterår.

- Det er nu tredje sæson, at vi er her. Det er en dejlig plads, som er tæt på hjem og arbejde, så vi let kan komme til og fra, siger Lone Knudsen.

Denne weekend er flere kommet til. Hele familien er stimlet sammen - for at være sammen som familie, og denne gang også for at fejre fødselsdag for tre af børnebørnene, der ellers bor i Ribe.

René og Dorthe Kofoed overtog Husodde Camping i 2008. Navnet har ikke været hensigtsmæssigt for udlandske gæster, fortæller René Kofoed, og derfor valgte parret sidste år at omdøbe til, Horsens City Camping. Foto: Mette Mørk
Annonce

40-50 procent fra udlandet

Den slags familietræf og komsammen har vi rigtig mange af, især i Kristi himmelfarts-ferien og i pinsen. Der har vi næsten altid udsolgt uanset vejret, siger René Kofoed, mens han viser rundt på den fyldte plads.

Pladsen er renoveret fra ende til anden og flere gange udvidet, siden han og hustruen overtog den i 2008.

Senest er seks nye hytter kommet til i den ene ende, og i den anden ende er der nummereret 50 flere campingpladser.

- Vi har nu 23 hytter, cirka 20 teltpladser og 240 nummerede pladser til campingvogne eller autocampere, siger René Kofoed.

40-50 procent af gæsterne er udlændige fra blandt andet Norge, Tyskland, Holland og Belgien, fortæller han.

- Der bor en tysker, som er her tre uger hvert år, siger campingfatter, mens vi passerer en plads med fjordudsigt.

Som på ejendomsmarkedet er pladserne med udsigt de mest eftertragtede - og de dyreste, tilføjer René Kofoed.

Annikki Søndergaard, 10 år, springer på trampolinen, hvor hun har selskab af fra venstre: Rose Bruun, Adlina Jespersen og Marie Bach Jensen. Pigerne og deres familier er mødtes på Horsens City Camping ved Husodde. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

På kanten af kaninhullet

Horsens

Dagens corona-tal: På ét punkt ligner Horsens Kommune ikke de andre

Annonce