x
Annonce
Erhverv

Cafeteria-Kroen kører stadig - men på lavt blus

Esben Sørensen, der for tre år siden overtog den berømte Cafeteria-Kro efter sine forældre, holder fanen højt og leverer stadig mad ud af huset. Arkivfoto: Mette Mørk
Cafeteria-Kroen ved Hampen leverer take away mad - også til karantæneramte, hvor maden bliver stillet på trappen.

Hampen: Cafeteria-Kroen langs hovedvej A13 i nærheden af Hampen er stadig i gang, men med stærkt reduceret bemanding. I øjeblikket er det kun indehaver Esben Sørensen og moderen Alice, der driver værket. Det øvrige personale er sendt hjem.

Som mange andre restauranter overlever Cafeteria-Kroen ved at sælge mad ud af huset, og kroen yder på det område en særtjeneste:

- Vi har take away, hvor folk selv kommer og henter, men vi kører også ud med mad til en del småbyer, og her yder vi service til karantæne-ramte. De bestiller, og vi kører ud og stiller maden på trappen, hvorefter betalingen sker med mobilpay, fortæller Esben Sørensen, der understreger, at hygiejnen er i top.

- Vi havde heldigvis fået en masse håndsprit hjem før alt det her brød løs, fortæller han.

- Vi hænger i og holder hovedet højt - jeg regner bestemt med, at vi klarer den. Men det er meget omfattende. Vi er gået meget ned i omsætning, og madleveringer til selskaber bliver aflyst. Nu er der også begyndt at komme aflysninger på konfirmationer, fortæller Esben Sørensen, der håber på, at de nye hjælpepakke-tiltag får en effekt.

Esben Sørensen, der er uddannet kok, overtog kroen i 2017 efter sine forældre. Med ungarbejdere har flexjobbere har kroen 20 ansatte, men foreløbig er ingen blevet fyret.

Annonce
Midtjysk Veteran Klub plejer at holde træf ved Cafeteria-Kroen, men træffene må vente, så det varer et stykke tid, inden foreningens flag bliver hejst. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Veterantræf må vente

Ud over aflysninger af selskaber bliver der heller ikke i nærmeste fremtid holdt veteranbil-træf ved Cafeteria-Kroen. De senere år har Midtjysk Veteran Klub (MVK) ellers holdt store træf på det grønne areal ved kroen, men det må også vente.

Formanden for MVK, Erik Christiansen, siger, at det første træf i maj er udskudt på ubestemt tid, og foreningens generalforsamling udskydes også.

- Vi håber så, at det bliver muligt at holde et stort sommertræf, men nu må vi se, siger Erik Christiansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce