Annonce
Horsens

Café sat til salg - døgnet havde for få timer for den travle ejer

Robin Bjørnskov åbnede Olivias i Jessensgade for 20 måneder siden. Nu har han valgt at sætte tapasbaren til salg. Arkivfoto: Lars Juul

Indehaver af Olivias, Robin Bjørnskov, kan ikke få sine passioner til at spille sammen.

Horsens: Familiefar, musiker og caféejer. Tre vidunderlige titler på et visitkort, men for Robin Bjørnskov blev det en titel for meget.

En aprildag i 2017 slog den da 41-årige tidligere skolelærer dørene op til sin drøm. Han åbnede Olivias Deli i Jessensgade 5.

Det gik hen og blev en succes. Kunderne kom, og der blev udvidet med ansættelsen af vennen, den kokkeuddannede Machai Gordon, og stedet øgede antallet af siddepladser fra 30 til 40 og skiftede stil og præciserede sin specialitet: tapas, kaffebar og vinbar.

Som et frisk pust til de cafétrængende i Jessensgade og resten af byen blev baren hurtigt et godt projekt for Robin Bjørnskov og Machai Gordon, der blandt andet med ud-af-huset-tapas skabte en succes i forretningen.

Det gav mere blod på tanden, og for et halvt år siden meldte de ud, at de havde overtaget den gamle slagterbutik i Hospitalsgade.

Her ville de indrette et takeaway-sted for sandwiches med frikadeller og ribbenssteg. Men efterhånden kunne Robin Bjørnskov mærke, at det ikke gik alligevel. Døgnet havde ikke nok timer - han havde ikke overskud til at klare både at være far til tre børn, spille musik i weekenderne og kaste sin energi i gæstgiverrollen i Jessensgade.

Så Hospitalsgade-projektet blev aldrig realiseret. Og nu har Robin Bjørnskov så gjort sit regnestykke op: Han vil sælge sin tapasbar i Jessensgade, mens han stadig vil forsøge at udvikle Hospitalsgade-projektet.

På sin private Facebook-profil skriver han således:

- Jeg har efter lange og nøje overvejelser valgt at sætte min hyggelige café, Olivias, til salg. Jeg har (...) besluttet, at tiden er inde til at prøve noget andet. (...) At drive en café har vist sig svært foreneligt med et familieliv med tre børn, siger han.

Han pointerer, at cafeen fortsat vil være åben, og at han vil vente på, at det rigtige tilbud kommer:

- For mig haster det ikke med at få solgt Olivias, for det er vigtigt, at den rigtige køber skal findes.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce