Annonce
Horsens

Café i Horsens bliver til fire boliger

Den tidligere Café Amalie i Smedegade er nu lavet til fire lejligheder. Foto: Dorthea Dittmer
Café Amalie i Smedegade er blevet til fire familieboliger klar til indflytning 1. november.

Horsens: Andelsboligforeningen Odinsgaard er netop nu i gang med at lægge sidste hånd på fire nye boliger i Smedegade.

1. november står lejlighederne klar til indflytning, og de ligger alle i de lokaler i Smedegade 9-11, som tidligere husede Café Amalie, der var en kommunal café for udviklingshæmmede og borgere med senskader.

Det var tilbage i maj 2018, at cafeen i Smedegade lukkede, og siden har boligforeningen ikke haft held til at få en ny café ind i lokalerne.

- Efter Café Amalie var det svært at finde en ny lejer, så vi valgte at søge om at bygge om til fire boliger i stedet. Og de er lige ved at være færdige, fortæller direktør i Odinsgaard, Michael Meldgaard.

- Det er er blevet nogle flotte boliger. Totalrenoverede - og så er vi i gang med at undersøge, om vi også kan få tilknyttet tre p-pladser i gården. Hvis det lykkes for os, er det et scoop inde i byen, lyder det fra direktøren.

Annonce

- Det er er blevet nogle flotte boliger. Totalrenoverede – og så er vi i gang med at undersøge, om vi også kan få tilknyttet tre p-pladser i gården. Hvis det lykkes for os, er det et scoop inde i byen.

Michael Meldgaard, direktør Odinsgaard

Fra 52 til 67 kvadratmeter

Renoveringen har taget nogle måneder, og det har da også været lidt af et arbejde at omdanne den tidligere café til beboelse. Men resultatet er blevet virkelig godt, mener direktøren.

- Det var jo en café, dog ikke med et stort industrikøkken. Så det er bare at rykke ned og bygge op. Det var et stort arbejde og tog cirka tre måneder, men slet ikke svarende til at bygge fire nye lejligheder. Der er jo både vinduer og tag, siger Michael Meldgaard.

De fire familieboliger kommer til at være på et og to værelser fordelt på mellem 52 og 67 kvadratmeter, og de er klar til indflytning 1. november.

- Der er blandt andet helt nye køkkener, og der, hvor cafeen har været ud mod Smedegade, er der omkring fire meter til loftet. Så det er nogle fine boliger, og vi er allerede så småt ved at begynde at leje dem ud, siger Michael Meldgaard og tilføjer:

- Det er familieboliger, så alle kan søge dem, unge som ældre.

De nye boliger koster fra 4865 til 7401 kroner i månedlig husleje.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce