Annonce
Brædstrup

Byværksted tager hul på "leg" med 18 mio. kr.

Bredgade fik en opgradering for nogle år tilbage, men der er stadig plads til forbedringer i midtbyen ifølge arkitekterne fra Plan og Proces. Cykelturisme og børneliv er to elementer, som skal tænkes ind i det fremtidige Brædstrup. Arkivfoto

Horsens Kommune inviterer byens borgere i Brædstrup til byværksted. Her skal der kommes med ideer til, hvordan områdemidlerne på 18 mio. kroner skal bruges.

Brædstrup: Fra 2018 og fem år frem skal der investeres 18 mio. kroner i områdefornyelse i Brædstrup, og første fase i det store projekt begynder allerede lørdag 16. september, når Horsens Kommune inviterer alle byens borgere til byværksted i Brædstrup Hallen.

Formålet med byværkstedet er at introducere borgerne for den store områdefornyelse og samtidig høre tanker, visioner og ideer fra de lokale om, hvordan de kunne tænke sig, at Brædstrup skal udvikle sig.

- Byværkstedet er borgernes dag, hvor de kan komme og fortælle, hvad de kunne tænke sig, at der skal ske i byen. Det er en dag, hvor man gerne må drømme de store drømme, og så er det også tænkt som en sjov dag, hvor man kan få lov til at lave byudvikling i fællesskab. Og man kan roligt tage børnene med, for vi har også aktiviteter for dem, siger Pia Høyer, der er arkitekt i firmaet Plan og Proces i Aarhus, der hjælper Horsens Kommune med områdefornyelsen i Brædstrup.

I løbet af dagen har man mulighed for at fordybe sig i fire workshops, som handler om byliv, byrum, børneliv og byg et bybed for de praktiske. Netop byliv og byrum er nogle af de vigtigste emner for de indvolverede arkitekter, da det gode liv og skønne byrum er noget af det, som skal gøre Brædstrup attraktiv som tilflytningsby.

- Vi skal derfor ud i byen og se og snakke om, hvor og hvordan man skaber de gode byrum og uformelle mødesteder i byen, hvor det er dejligt at være. Vi tager det gode fra Brædstrup og skaber mere af det. Omrking bylivet vil vi se på, hvordan man skaber det gode seniorliv eller det gode børneliv. Vi skal se på, hvordan vi får integreret børnene på Bredgade og Søndergade, så der både er plads til byen, trafik og børneliv, siger Per Lüchtemeier, arkitekt i Plan og Proces.

Byværkstedet er borgernes dag, hvor de kan komme og fortælle, hvad de kunne tænke sig, at der skal ske i byen. Det er en dag, hvor man gerne må drømme de store drømme.

Pia Høyer, arkitekt i firmaet Plan og Proces i Aarhus

Sæt præg på din by

På byværkstedet bliver der også mulighed for at blive en del af en arbejdsgruppe, som skal arbejde med de mange ideer og projekter i et par uger. Herefter skal de bedste forslag præsenteres på et nyt borgermøde i Brædstrup i uge 45.

- Tidsplanen er stram, fordi vi skal have skrevet et program for hele områdefornyelsen med de udvalgte projekter inden uge 51. Herefter skal programmet behandles politisk, og byrådet skal godkende det inden 1. april, siger Charlotte Lorentzen, projektleder i Horsens Kommune.

Formanden for Brædstrup Lokalråd, Preben Norup, opfordrer så mange som muligt til at komme til byværkstedet, for områdepengene får man kun tildelt én gang.

- Det er derfor nu, man har mulighed for at sætte præg på sin by. Det er de lokal, som kender byen bedst, og som har de bedste ideer til, hvordan byen skal udvikle sig. Ved at så mange som muligt kommer til workshoppen, kan vi få lavet det bedst mulige idékatalog, siger Preben Norup.

Områdemidlerne til Brædstrup kommer til at dække "alt det imellem husene", hvilket vil sige torve, pladser, trafik og opholdsarealer, men der er også penge til at sætte sociale og kulturelle aktiviteter i gang.

Byværkstedet holdes lørdag 16. september kl. 13-17 i Brædstrup Hallen

Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgmester smider bombe i sag om omstridt omfartsvej: Forventer at kunne gå i gang med vejprojekt til december

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Drømmescenariet der blev til virkelighed: Kom med ind i Horsens' nye vartegn

Horsens For abonnenter

Så faldt hammeren i sag om dick pics og blufærdighedskrænkelser: 35-årig dømt til anbringelse på ubestemt tid

Danmark

Ny bog er et forsvar for storbyen: - Større storbyer er vores bedste kort i kampen mod klimakatastrofen

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Horsens

Min eksmand synes, vores børn får for meget junkfood hos mig - kan han bestemme over det?

Horsens For abonnenter

Fra Junivej til Agerbakken: 18 boliger har skiftet hænder

Horsens

Se video fra Marys besøg i Horsens: Særligt én studerende havde sommerfugle i maven

Horsens

Se Regitzes smukke buket til kronprinsesse Mary: Jeg blev da lidt starstruck, da jeg fik opgaven

AC Horsens For abonnenter

Nu venter VB i 1/8-finalen: AC Horsens' historiske pokaltriumf kastede disse fem tillægsgevinster af sig

Hedensted

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Horsens For abonnenter

Efter pres fra Venstre: Nu bliver det gratis at gå på tønden i midtbyen

Odder

Nye Borgerlige har fundet spidskandidat: Vil skifte livet som sofapolitiker ud med en stol i byrådet

Annonce