Annonce
Debat

Byudvikling: Jeg undrer mig over, at et socialistisk byråd lader dette ske

Annonce

Læserbrev: Nu diskuterer byrådet igen overbebyggelsesprocenter.

Thorkild Overgaard. Arkivfoto

Det får mig til at tænke på et par begreber fra min opvækst i København: boligspekulanter og lejekaserner.

I dag hedder de noget andet: boligselskaber og fortætning.

Men resultatet er det samme. Man kapitaliserer lys og luft og lader folk bo og vokse op i skyggen af hinanden. Og man vikler folks privatsfærer ind i hinanden med lyd, lugt og indblik.

I København har man nu gennem en årrække med store omkostninger ved gårdrydninger ryddet op i "over gården" og "2. baggård, 5. til højre", og man sender ikke længere børn fra stenbroen med "Gabriel Jensen" til opfedning i Jylland.

Det ville også være en dårlig idé, da vi er godt i gang med at gentage dumheden herovre.

For et halvt års tid siden hørte jeg en interessant definition på god og dårlig arkitektur. Den gode arkitektur tilfører et område "værdi"; den dårlige berøver det "værdi".

At bygge tæt og højt i en gammel middelalderby giver en øjeblikkelig kapitalgevinst til (?), men det forarmer byen.


En by bliver ikke "stor" af at blive støbt ind i beton. Den bliver grim, og den bliver grimmere, for hver dag der går. Beton patineres ikke, det forfalder. Og en kasse er en kasse.

Thorkild Overgaard


En by bliver ikke "stor" af at blive støbt ind i beton. Den bliver grim, og den bliver grimmere, for hver dag der går. Beton patineres ikke, det forfalder. Og en kasse er en kasse.

Jeg undrer mig over, at et socialistisk byråd lader dette ske.

Og jeg vil foreslå Horsens Folkeblad, at de for fremtiden vil redegøre for alle afstemninger i byrådet om byplaner og projekter ved navns nævnelse.

Så vil man altid let kunne slå op i avisens arkiver og se, hvilke byrådspolitikere der var ansvarlig for byens arkitektoniske forfald.

Jeg tror, at de fleste mennesker hellere vil høre solsorte og spurve end mågeskrig og naboens radio. Hvis der ikke er plads til det, skal byen heller ikke være større.

Byen er vel til for menneskene og ikke omvendt?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Krav om mundbind i bus og tog indføres i flere østjyske kommuner

Horsens

HIC henter stor amerikaner

Horsens For abonnenter

Egebjerg stod til et fald i indbyggertal: Derfor endte det med en stigning på 44 procent

Annonce