Annonce
Odder

Bytte-bytte byggegrunde: Bussernes sovesal rykker til Rude Havvej

Anisette og Savage Rose gav i efteråret 2017 en udsolgt koncert i Remisen. Dem kan der måske komme flere af, når kommunen officielt køber området bag banegården. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Til april skal byrådet nikke ja til det længe ventede mageskifte, der sikrer Odder Kommune det gamle remiseområde bagved banegården, mens Letbanen overtager jord på Rude Havvej.

Odder: Der har været talt om det længe. Mageskiftet mellem Odder Kommune og Letbanen. Og til april rykker mageskiftet så lidt tættere på, når byrådet skal nikke ja til en plan, der kommer til at koste Odder Kommune et endnu ukendt beløb.

- Vi køber noget mere attraktiv jord end Letbanen, så det kommer til at koste. Og den pris skal byrådet godkende, siger borgmester Uffe Jensen (V).

Det attraktive område, borgmesteren taler om, er det centrale område bag banegården og Pakhuset. I alt er der tale om 15.000 kvm mellem Banegården, Lundevej og Asylgade.

Annonce

Kreativitet og kultur

Arealet ved stationen inkluderer både remisen og selve stationsarealet. Det er endnu ikke besluttet, hvad der konkret skal ske, men byrådet har ytret, at arealet passer godt ind i byens udviklingsplan, siger kommunaldirektør Henning Haahr i en pressemeddelelse fra Letbanen.

I 2017 stod Odder Little Culture Club bag en koncert med Savage Rose i den gamle remisen Og netop kultur- og koncertsted kunne en del af arealet bag banegården godt blive fyldt med i fremtiden. Arkivfoto: Søren E. Alwan

– Remisen kunne meget vel blive brugt til at skabe noget kreativt og kulturelt, hvor der også bliver plads til boliger. På den ene side har vi Vita Park, hvor det gamle sygehus er omdannet til blandt andet sundhedshus med tilhørende park, og på den anden side har vi gågade, torv og butiksliv. På den måde vil stationsområdet kunne binde Odder sammen.


Remisen kunne meget vel blive brugt til at skabe noget kreativt og kulturelt, hvor der også bliver plads til boliger.

Henning Haahr, kommunaldirektør


Henning Haahr forventer, at forvandlingen vil blive sat i udbud, muligvis sammen med de boliger, der skal bygges, så de to opgaver kan tænkes sammen.

Med mageskiftet har hverken Letbanen eller Midttrafik længere brug for andet et stoppesteder ved banegården, idet busser og letbane fremover skal ud på Rude Havvej for at sove, blive vasket, og hvad der ellers måtte være aktuelt.

Ifølge borgmesteren vil Arriva allerede begynde at bygge busterminaler ved Rude Havvej i løbet af i år, mens togene nok først kommer i remise i udkanten af byen om tre til fem år.

Odder Kommune er allerede i gang med at lave pendlerparkering med ladestationer til el-biler, cykelparkering mv. på området.

Annonce
Hedensted For abonnenter

Schæferhunden Buller advarede om nattebrand: Få minutter senere stod Christina på gaden med tre-årige Felix i favnen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce