Annonce
Horsens

Byrådspolitiker på tur gennem coronalukket Europa: Alle lande gør det forskelligt

Michael Nedersøe (DF) byttede i tre uger handicapbussen ud med en lastbil og kørte langturskørsel gennem Europa midt under coronakrisen. Foto: Morten Pape
Byrådspolitiker Michael Nedersøe (DF) har i tre uger kørt de europæiske motorveje tynde som langturschauffør. Ifølge ham har landene vidt forskellige måder at tackle coronakrisen på.
Annonce

Horsens: Når 41-årige Michael Nedersøe ikke repræsenterer Dansk Folkeparti i byrådssalen i Horsens, kører han normalt skole/handicapkørsel i Aarhus og Skanderborg. Men den tjans blev lukket ned da skolerne lukkede 16. marts, så for ikke at sidde hjemme uden noget at give sig til, søgte han arbejde i sit gamle hverv som langturschauffør. Men det var en noget ændret verden, som ventede på de europæiske motorveje.

- Jeg har været i Norge, Tjekkiet, Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland. Og hvert land gør tingene forskelligt, fortæller han.

I tre uger kørte Michael Nedersøe på de europæiske veje, og første stop gik til broderlandet Norge med færgen fra Hirtshals.

- Inden vi kom i land i Norge, sagde de over højttalersystemet, at ifølge de norske sundhedsmyndigheder skulle alle sundhedstjekkes, bare ikke godschauffører. Det undrede mig meget. Vi er ikke overmennesker, som ikke kan blive syge, men her gjaldt restriktionerne kun personbilerne, og ud over lidt mere afstadn og masser af sprit, var der ikke nogen særlige restriktioner i Norge, fortæller han.

- Når man er ude ved firmaerne, står de selv for losning og læsning, så man har meget mindre gods imellem hænderne. Der er også meget begrænset trafik på motorvejene, så man kan tydeligt mærke på trafikmængden, at der er noget galt.

Michael Nedersøe (DF)

Annonce

Store forskelle fra land til land

Som langturschauffør under coronakrisen har Michael Nedersøe kørt med alt fra fisk til Frankrig, offshore til Norge til minkfoder til Danmark, traktorreservedele, keramik og glasfiber. Og turene ned igennem Europa har vist store forskelle på landenes håndtering af coronasmitten. I den ene ende af spektret ligger Holland, hvor det ifølge Michael Nedersøe var svært at få øje på, at der overhovedet er en coronakrise.

- I Holland er der ingen former for grænsekontrol, ingen restriktioner og ingen mundbind, fortæller han.

Og det sår i skarp kontrast til blandt andet Tjekkiet og Frankrig, som ifølge Nedersøe har meget strenge restriktioner.

- Jeg har flere gange oplevet, at de østeuropæiske chauffører skider fuldstændig på restriktionerne og står i nakken på hinanden, men nede i Tjekkiet tager de det meget alvorligt, og alle render rundt med masker. Og både i Belgien og Frankrig var der grænsekontrol, og i Frankrig skulle jeg desuden have en sundhedserklæring med fra min vognmand, fortæller han og uddyber:

- I Frankrig var Mc Donalds og andre restaurantkæder lukket ned også i drive in, og uden for supermarkederne stod folk i kø med et par meters mellemrum ventede på at komme ind på tur.

Annonce

Madsteder er lukkede

På trods af de mange restriktioner i kølvandet på coronaen, er der alligevel ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget. Og nogle ting har coronaen gjort lettere for chaufførerne.

- Når man er ude ved firmaerne, står de selv for losning og læsning, så man har meget mindre gods imellem hænderne. Der er også meget begrænset trafik på motorvejene, så man kan tydeligt mærke på trafikmængden, at der er noget galt. Jeg har ikke holdt i kø overhovedet og er kørt lige igennem Antwerpen og Paris - på den måde har det været en fornøjelse, fortæller Michael Nedersøe, som så i stedet oplevede andre problemer på motorvejene.

- De første gange jeg var i Tyskland, kneb med at finde noget at spise og komme i bad. Jeg har heldigvis en vanddunk og kunne komme i nødbad - det er bare lidt koldere. Men efterhånden er der blevet åbnet for badeforhold på motorvejstankstationerne, flere steder faktisk gjort gratis, men maden er der stadig lukket ned for de fleste steder, så jeg har et godt fyldt køleskab, lyder det.

Værnemidler, håndsprit, vanddunk og sæbe var med i lastbilen da Michael Nedersøe (DF) i tre uger kørte Europas veje tynde i marts og april 2020. Foto: Morten Pape
Annonce

Tager sine forholdsregler

Efter tre uger er Michael Nedersøe igen på dansk jord. Og selvom han nyder timerne på motorvejen, har det også givet et helt særligt indblik i, at intet er, som det plejer at være.

- Jeg har da tænkt over, hvorfor sundhedsvurderingerne er forskellige fra land til land. I det ene land går alle med mundbind, i et andet vil de se sundhedserklæringer, i et tredje er der grænsekontrol og i et fjerde gør de ingenting. Det eneste der er nogenlunde ens er, at der er lukket ned for maden, siger han, men indrømmer også, at der nok ikke er én model, som er den rigtige for alle.

- Det er svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg ved ikke, hvordan man burde gøre det. Mange chauffører kører ind og ud af landene hver dag, og man kunne godt tage noget temperatur, men generelt er det svært at se, at man kunne gøre mere end måske at sørge for, at vi ikke sidder oveni hinanden der, hvor vi samles, siger Michael Nedersøe, som altid selv, på trods af forskellene ude i verden, har sørget for at være på den sikre side.

- Hvis jeg skulle ind på en tankstation, var det med handsker på, og var der mange mennesker, var det også med maske. Selvfølgelig har jeg været bekymret for mig selv, og til at starte med det var det lidt specielt, men jeg har også tænkt, at hvis jeg tager mine forholdsregler skal det nok gå, og jeg har ikke været syg.

Michael Nedersøe (DF) har kørt som langturschauffør genem Europa og oplevet, hvor forskelligt landene tackler potentiel coronasmitte. Privatfoto
Hvis Michael nedersøe (DF) skulle tanke på sin tur i lastbil, var han udstyret med blandt andet mundbind for at beskytte sig selv mod corona. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Debat: Værdig tilbagetrækning

Coronavirus

Live: Over halvdelen af de corona-ramte kender ikke selv smittekilden

Annonce