Annonce
Odder

Byrådsmedlem udsat for frækt tyveriforsøg: Tyve kom retur for at stjæle motorcykler

Linda Ann Wienand er chokeret over, at tyve kunne være så frække, at de vendte tilbage dagen efter deres første indbrud for at hente de motorcykler, som de ikke havde fået med dagen før. Billedet her stammer fra et besøg, som avisen aflagde familien sidste år. Nu er alle køretøjer fjernet fra ejendommen. Arkivfoto
Linda Ann Wienand og hendes familie er overbevist om, at ukendte gerningsmænd gik efter motorcykler, da de et døgn efter det første indbrud forsøgte sig igen.

Hundslund: Det var en noget chokeret Linda Ann Wienand, der fredag kunne berette, at bedst som hun samme morgen havde gået og støvsuget i familiens ejendom, igen var blevet hjemsøgt af indbrudstyve.

- Jeg er chokeret men også vred over, at nogen kan være så frække, at de for anden dag i træk forsøger at stjæle fra vores ejendom - også selv om jeg går inde i huset, fortæller hun.

Det første indbrud fandt sted torsdag formiddag mellem klokken 8 og 11, da der ikke var nogen hjemme. I løbet af de tre timer brød ukendte gerningsmænd ind i stuehuset, hvorfra de stjal blandt andet en pc, dyre smykker, nogle pyntegenstande samt make-up og toiletpapir. Endvidere forsvandt der nøgler til flere motorcykler, som stod i værkstedet. Da Linda Ann Wienand kom hjem, kunne hun da også konstatere, at tyvene forgæves havde forsøgt at starte blandt andet en road racer.

Som det sig hør og bør optog politiet rapport, og efter samråd med familiens forsikringsselskab flyttede familien i løbet af torsdag alle deres køretøjer til en anden lokalitet.

Annonce

Motorcykler flyttet

Dermed var de mere forudseende end tyvene, som altså vendte tilbage fredag morgen.

Linda Ann Wienand fortæller, at hun inde fra stuehuset pludselig hørte et brag, som hun egentlig ikke tog notits af. Først da hun 10 minutter senere skulle ud med skraldespanden, opdagede hun, at garageporten stod pivåben. Tyvene var der ingen spor af.

- Jeg er vred og ærgerlig over den frækhed, som tyvene har udvist, men jeg vil ikke lade mig kue. Dog har det den konsekvens, at vi i nær fremtid får installeret overvågningskameraer, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce