Annonce
Ikast-Brande

Byrådsmedlem rejser kritik: Flyveplads-sag kørte af sporet

I sommeren 2020 tegnede alt lyst ud af til, da den nye restaurant på Ejstrupholm Flyveplads blev indviet. Men nedenunder voksede problemerne. Det har både handlet om antallet af flyvninger, problemer omkring landingsbanen, manglende byggetilladelser og en kommunal sagsbehandling, der nu har vakt kritik. Arkivfoto: Peter Hald
Mange sagsakter dokumenterer et knudret og rodet forløb om de store planer for Ejstrupholm Flyveplads. Ikast-Brande Kommune havde svært ved at følge med.

Ejstrupholm: Sagen om flyvepladsen i Ejstrupholm bragte borgernes retssikkerhed i fare. Det mener byrådsmedlem Kirsten Hoffmann (S) på baggrund af sagsakterne og den redegørelse, som politikerne for nylig fik udleveret om det kuldsejlede flyveplads-projekt.

Et af de helt store problemer i sagen er ifølge Kirsten Hoffmann, at Ikast-Brande Kommune ikke fik indkaldt til et rigtigt officielt borgermøde, hvor alle relevante parter såsom naboer, Ejstrupholm Lokalråd og byens borgere i det hele taget kunne få lov til at komme med deres synspunkter.

Og alt for sent i processen blev der indkaldt eksperter, der kunne rådgive kommunen om de særlige problematikker, der er omkring flyvninger og faldskærmsudspring, mener Kirsten Hoffmann.

Annonce

- Der blev begået fejl. Kommunen haltede hele tiden bagefter. Tingene kørte på bagkant, men det, der gør mest ondt, var, at retssikkerheden var i fare. Borgerne skal høres, når der bliver lagt op til store ændringer, som der var tale om her, siger Hoffmann.


Tingene kørte på bagkant, men det, der gør mest ondt, var, at retssikkerheden var i fare. Borgerne skal høres, når der bliver lagt op til store ændringer, som der var tale om her.

Kirsten Hoffmann (S), byrådsmedlem


Et brev fra Ejstrupholm Lokalråd dateret 31. august 2020, viser, at lokalrådet var optaget af sagen:

"Da flyvepladsen er beliggende i et naturskønt område blot et stenkast fra byskiltet, er vi som lokalråd optaget af, at processen forud for udstedelsen af en ny miljøgodkendelse har været grundig, samt at godkendelsen tildeles på et oplyst og lovmæssigt korrekt grundlag", lyder det blandt andet i brevet fra lokalrådet.

Mange store planer

Redegørelsen om sagen samt en aktindsigt, som avisen har søgt i de mange sagsakter, viser, at selskabet Ejstrupholm Flyveplads ApS havde meget store planer.

Kort fortalt var der lagt op til, at flyvepladsen skulle forvandles fra en lille "hygge-flyveplads" til et meget omfattende underholdnings-foretagende med masser af faldskærmsudspring, restaurant, event-center med plads til store arrangementer såsom koncerter. En overgang var der også ideer om at bygge sommerhuse til flyvere.

Ret afgørende er det, at selskabet Ejstrupholm Flyveplads ApS ifølge redegørelsen allerede i april 2020 udtrykte ønske om at få tilladelse til 5000 årlige operationer til faldskærmsudspring. En operation omfatter start og landing, så selve antallet af spring ville så have været 2500.

Det stod i skarp kontrast til flyvepladsens gældende miljøgodkendelse fra 1997, hvor det kun var muligt med 100 faldskærmsudspring om året og totalt set 1000 operationer.

En gammel hangar blev udbygget og omdannet til restaurant, men det skete uden en byggetilladelse, fremgår det af den kommunale redegørelse. Restauranten ved navn "Flyverskjul" nåede at starte op i sommeren 2020, men måtte lukke ned på grund af corona-restriktioner. Foto: Peter Hald

I løbet af 2020 blev der mere og mere aktivitet på flyvepladsen, og nogle af naboerne begyndte at blive bekymrede. Og der blev faktisk også sprunget mere i faldskærm end tilladt:

"EF (Ejstrupholm Flyveplads ApS) indsendte en opgørelse over antal udførte faldskærmsflyvninger i 2020. Der var gennemført 335 faldskærmsflyvninger (a to operationer) – det vil sige væsentligt flere end de 100 faldskærmsoperationer, som den eksisterende miljøgodkendelse gav mulighed for", lyder det i den kommunale redegørelse, som avisen har fået aktindsigt i.

Annonce

Kritisk møde

Tingene spidsede til i løbet af sommeren 2020, fremgår det af redegørelsen. Kommunen fik henvendelser fra utrygge naboer, der føler sig generet af mange flyvninger, og 20. august indkaldte ejerne af flyvepladsen, Rasmus og Katrine Fynshave, en mindre gruppe naboer til et såkaldt orienteringsmøde. Ifølge Kirsten Hoffmann skete dette på opfordring fra kommunen.

På mødet blev et udkast til en ny miljøgodkendelse gennemgået, og her blev det kritiske tal på 5000 operationer nævnt.

Problemet med dette møde er ifølge Kirsten Hoffmann, at der burde have været tale om et officielt borgermøde for et bredt forum, ikke blot nogle naboer, men også for lokalrådet og andre parter.

Afgørende i sagen om Ejstrupholm Flyveplads har været, hvor mange flyvninger, der kunne gives tilladelse til og en aftale om en landingsbane. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Men selv om mødet ikke var bredt indkaldt, blev det alligevel af forvaltningen tolket som et officielt høringsmøde, og fire dage senere udsendte Ikast-Brande Kommune et høringsdokument til de nærmeste naboer.

"Ved mødets afslutning blev der orienteret om, at samtlige deltagere i mødet ville modtage en kopi af udkastet til miljøgodkendelse med mulighed for at komme med eventuelle kommentarer til det frem til den 1. september 2020. Dette var at betragte som en partshøring af naboerne i forhold til miljøgodkendelsesdelen af sagen", fremgår det af redegørelsen.

Overskriften på forsiden af dokumentet var "Høring i forbindelse med miljøgodkendelse og afgørelse om ikke VVM-pligt, Ejstrupholm Flyveplads", og der var lagt op til, at miljøgodkendelsen skulle omfatte 5000 operationer.

Den proces var skæv, mener Kirsten Hoffmann.

- Det gik for stærkt, siger hun og påpeger, at høringsfristen var meget kort.

Kirsten Hoffmann, byrådsmedlem (S), mener, at der burde have været indkaldt til et stort borgermøde om sagen. Og kommunen begik for mange fodfejl, siger hun. Arkivfoto: Peter Hald

- Det er underligt, at lokalrådet ikke blev inddraget, og det er mærkeligt, at forvaltningen ikke så de mange røde lamper lyse. Der var lagt op til, at flyvepladsens miljøgodkendelse skulle ændres radikalt. Det var jo ligeså omfattende som en stor vindmølle-sag. Kommunen burde have startet med at indkalde eksperter, og der skulle have været mere åbenhed og gennemsigtighed om sagen, siger hun.

Kirsten Hoffmann er også forundret over, at kommunen i april 2020 af sig selv gik i gang med at lave udkast til en ny miljøgodkendelse, selv om flyveplads-ejerne på det tidspunkt ikke have indsendt en egentlig ansøgning om en miljøgodkendelse.

- Det er også mærkeligt, at man ikke havde inddraget en nabo, der tilfældigvis ejede et stykke af landingsbanen. Det havde mange år været en stiltiende aftale mellem en nabo og de tidligere ejere af flyvepladsen, hvor flyvepladsen kunne låne eller leje 170 meter til landingsbane. Det var mærkeligt, at man begyndte at lave miljøgodkendelse, der på den måde handlede om en anden mands jord. Ejendomsretten er jo ukrænkelig, siger hun.

Alt i alt mener hun, at der blev begået mange fodfejl.

- Vi skal ikke se sådan en sag igen. Hvis der er nogen, der vil købe flyvepladsen, så skal det gribes rigtigt an denne gang, konkluderer Kirsten Hoffmann.

Flyvepladsen har været lukket og forladt i næsten en måned nu. Fremtiden for pladsen er ikke afklaret, men der venter en oprydning. Foto: Peter Hald
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Fjerde formodede gerningsmand i Nørretorv-sagen fortsat på fri fod - intet nyt om offers tilstand

Annonce