x
Annonce
Navne

Byrådsmedlem og jordemoder med Give-rødder er blevet sekretariatschef i Odder og Egtved

Grethe Saabye. Pressefoto

Odder/Egtved: 55-årige Grethe Saabye, der stammer fra Give og er uddannet jordemoder, er tiltrådt som sekretariatschef i Landdistrikternes Fællesråd.

Hun har nu ansvaret for den daglige ledelse af fællesrådets sekretariat i Odder og Videncenter for Landdistrikter i Egtved.

Grethe Saabye sidder i kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune for Konservative, men hun har taget orlov i seks måneder fra den post.

Hun bor i Kirke Såby på Midtsjælland, er gift med Peter, og de har tre døtre.

Ægteparret driver Arkitektfirmaet Saabye & Partners ApS, hvor Grethe Saabye er økonomiansvarlig.

Hun var i 2017-2019 formand for Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsministeriets landdistriktspulje, og hun blev i 2018 medlem af Landdistrikternes Fællesråds bestyrelse, hvor hun var næstformand, indtil hun forlod posten på grund af sit nye job.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce