Annonce
Debat

Byrådsmedlem og børne- og familieordfører for Alternativet: Mine nytårsønsker for alle børn i 2022

Mira Issa Bloch. Privatfoto

Læserbrev: Jeg synes, at I børn skal have masser af kærlighed med alle de kram og knus, I vil have. Det, synes jeg, er det vigtigste.

Jeg synes også, det er vigtigt, at I har tid og plads til at lege og have en hverdag, hvor I kan bruge jeres fantasi og gå på opdagelse i verden præcis, som I ser den, om I er hjemme, i børnehave eller i vuggestue.

I folkeskolen synes jeg, vi skal finde på noget andet end blot at give jer karakterer. Jeg synes, at karakterer er for simpelt et system, fordi det mest måler på, om du er dygtig til de boglige fag; men det er jo kun en lille del af dig. Der er så mange andre ting, som gør dig værdifuld.

Annonce

Dine karakterer viser ikke, hvorvidt du er en god kammerat, god til at passe på dine søskende, klatre i et træ, bage et snobrød, snitte i en pind, god til din fritidsinteresse, god til at sprede glæde, om du er omsorgsfuld, betænksom og opmærksom på dine omgivelser, venner, familien, dyr og planter.

Dine karakterer viser ikke, hvor enestående du er. Ingen prøve eller karakter kan vise alle de fine egenskaber, du indeholder, og som lige præcis gør dig til dig.

Mira Issa Bloch

Dine karakterer viser ikke, hvor enestående du er. Ingen prøve eller karakter kan vise alle de fine egenskaber, du indeholder, og som lige præcis gør dig til dig.

Jeg ved, at 2021 for mange af jer børn og unge har været et megahårdt år pga. corona og måske også pga. andre ting. I har skullet være derhjemme og har ikke kunnet være så meget sammen med jeres venner.

I har til gengæld fået mere tid med jeres forældre. Det har nogen sikkert været glade for, og for andre har det bare været for meget. Nogen af jer bor måske i familier, hvor det hele ikke altid er OK, og så kan det være ekstra svært ikke at komme i skole eller børnehave.

Noget andet, jeg gerne vil sige til jer, er, at jeg ved, at der er mange børn, der ikke rigtig er glade og har det godt, og det synes jeg slet ikke er OK. Der er noget helt galt. Derfor er der mange ting, der skal laves om, så det bliver bedre at være barn for alle. Det skal vi voksne tage ansvar for. Derfor, hvis du har nogle gode ideer, så sig det gerne.

Særligt til jer børn, hvor der er nogle ting derhjemme, som gør det hele ekstra svært - med f.eks. misbrug, en psykisk syg forælder, vold eller andre krænkelser - der skal vi voksne hjælpe jer meget bedre. Vi skal være helt sikre på, at når I fortæller det til nogen, kan I få hjælp.

Husk, at I altid kan ringe til Børnetelefonen, snakke med jeres lærer eller pædagogen.

Jeg synes, at alle i skolen skal have en trivselssamtale med en voksen, som I har tillid til, mindst to gange om året. En samtale, hvor I føler jer så trygge, at I fortæller om det, der er svært, så I kan få hjælp.

Mit nytårsønske til alle jer børn er, at I får de bedste muligheder og al den hjælp og støtte, I har brug for, hvis der er noget, I er kede af og ikke synes er OK.

Mit nytårsønske er også, at I hver og en finder ind til det, I kan lide og er gode til, og som gør jer glade.

Rigtigt godt nytår.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Dyre gaspriser, dyre importvarer og kundernes ønske om billige blomster gør det svært at drive forretning

Danmark

Torsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

38-årig mand overfaldet og forsøgt bortført ved sit hjem på Chr. M. Østergaards Vej: Nu er endnu en mand sigtet i sagen

Horsens For abonnenter

Spejdere har nu købt omstridt grund ved Nørrestrand: - Det er en kæmpe lettelse

Brædstrup

Slut med rekorder: Færre besøgte Den Genfundne Bro sidste år

Horsens For abonnenter

15 boliger har skiftet hænder denne uge - en af dem for over fem millioner kroner: Se listen her

For første gang i to år: Storm rammer Danmark med vindstød af orkanstyrke

Horsens

Granvoksne mænd med potente småbiler: Vi mødes til ræs hver uge

AC Horsens For abonnenter

Nu må AC Horsens, Horsens Kommune og DBU tage sig sammen og tale sammen, før det bliver pinligt

Erhverv

Fra en specialitet til en anden - ny butik åbner i det tidligere Bronuts

Hedensted For abonnenter

Ny pasnings-model bekymrer forældre: Er det forsvarligt, at pædagoger kører rundt med vores børn i store busser?

For abonnenter

Effektiv fidus til at undgå tårnhøje el- og gaspriser: Folk køber brændeovne og bygger skorstene i hobetal for at spare på strømmen

Debat

Tidligere AC Horsens-formand: Få lavet en løsning, så sponsorloungen igen kan anvendes til det, den er bygget til

AC Horsens For abonnenter

AC Horsens har mere eller mindre lukket transfervinduet: Disse to punkter gør cheftræneren tilfreds med udbyttet

Hedensted

Kok fra Kolding skal drive sognegården videre

Annonce