Annonce
Læserbrev

Byrådsmedlem i replik til leder: Jeg har erstattet minimumsnormeringer med klassekvotient for at vise, hvor absurd argumentationen er

Det er derfor vigtigt, at vi får rigtige minimumsnormeringer, som ikke medregner ledere og vikarer og ignorerer lange åbningstider i beregningen.

Læserbrev: "Enhedslisten vil ikke blot have klassekvotient i skolerne, men også helt ned i detaljen styre, hvordan loftet i den enkelte klasse skal være. (...) Ifølge Pernille Skipper og Enhedslisten er det nemlig ikke nok, at den enkelte kommune i gennemsnit lever op til partiets ønsker om loft over antallet af børn pr. klasse. Nej, optællingen skal være individuel for hver eneste klasse. Forslaget er indlysende ubrugeligt af flere forskellige årsager."

Sådan skrev journalist Peter Gram 30. oktober i avisens leder ("Enhedslistens idé har social slagside", red.), hvor han kaldte Enhedslistens forslag for "mikrostyring" - nej, han skrev ikke helt sådan, for jeg har erstattet minimumsnormeringer med klassekvotient for at vise, hvor absurd argumentationen er.

Lad os nu give vores børn i vuggestuer og børnehaver samme lovmæssige beskyttelse, som vores børn i skolerne: tre vuggestue-/dagplejebørn, seks børnehavebørn og 24 skolebørn pr. voksen - ikke som antal ansatte i gennemsnit, men hver dag, hele tiden.

Dokumentaren "Eksperimentet med vores børn" på TV 2 viser, hvordan også børn i en velfungerende institution i dag overlades til sig selv og har ned til seks minutters udviklende voksenkontakt på en lang dag.

Det er hjerteskærende og dybt bekymrende på børnenes og samfundets vegne.

Det er derfor vigtigt, at vi får rigtige minimumsnormeringer, som ikke medregner ledere og vikarer og ignorerer lange åbningstider i beregningen.

SF's forslag vil desværre langtfra være nok til at rette op på det. Horsens har nemlig ifølge SF's regnemetode henholdsvis 3,4/3,2 (vuggestue-/dagplejebørn) og 6,2 (børnehavebørn) og er altså tæt på minimumsnormeringer.

Et billede, som næppe svarer til forældrenes oplevelse!

Peter Gram påstår, at det vil føre til social skævvridning, fordi kommunerne så ikke vil give ekstra midler til institutioner med mange socialt udsatte familier. Men den effekt har klassekvotienten altså ikke haft på skoleområdet. Skoler med mange udsatte elever får i Horsens betydeligt mere pr. elev.

Slutteligt kalder Peter Gram det "en hån mod de offentligt ansatte" og nævner "overdreven målstyring".

Men minimumsnormeringer er efterspurgt af mange ansatte og BUPL, og der er jo ikke tale om målstyring, men ressourcegaranti.

Det er absurd at kalde det en hån mod de ansatte at sikre dem ordentlig tid til at udøve den omsorg og pædagogiske udvikling af børnene, som de er uddannet til.

Annonce
Lisbeth Torfing. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgelige og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce