Annonce
Læserbrev

Byrådsmedlem i replik til leder: Jeg har erstattet minimumsnormeringer med klassekvotient for at vise, hvor absurd argumentationen er

Det er derfor vigtigt, at vi får rigtige minimumsnormeringer, som ikke medregner ledere og vikarer og ignorerer lange åbningstider i beregningen.

Læserbrev: "Enhedslisten vil ikke blot have klassekvotient i skolerne, men også helt ned i detaljen styre, hvordan loftet i den enkelte klasse skal være. (...) Ifølge Pernille Skipper og Enhedslisten er det nemlig ikke nok, at den enkelte kommune i gennemsnit lever op til partiets ønsker om loft over antallet af børn pr. klasse. Nej, optællingen skal være individuel for hver eneste klasse. Forslaget er indlysende ubrugeligt af flere forskellige årsager."

Sådan skrev journalist Peter Gram 30. oktober i avisens leder ("Enhedslistens idé har social slagside", red.), hvor han kaldte Enhedslistens forslag for "mikrostyring" - nej, han skrev ikke helt sådan, for jeg har erstattet minimumsnormeringer med klassekvotient for at vise, hvor absurd argumentationen er.

Lad os nu give vores børn i vuggestuer og børnehaver samme lovmæssige beskyttelse, som vores børn i skolerne: tre vuggestue-/dagplejebørn, seks børnehavebørn og 24 skolebørn pr. voksen - ikke som antal ansatte i gennemsnit, men hver dag, hele tiden.

Dokumentaren "Eksperimentet med vores børn" på TV 2 viser, hvordan også børn i en velfungerende institution i dag overlades til sig selv og har ned til seks minutters udviklende voksenkontakt på en lang dag.

Det er hjerteskærende og dybt bekymrende på børnenes og samfundets vegne.

Det er derfor vigtigt, at vi får rigtige minimumsnormeringer, som ikke medregner ledere og vikarer og ignorerer lange åbningstider i beregningen.

SF's forslag vil desværre langtfra være nok til at rette op på det. Horsens har nemlig ifølge SF's regnemetode henholdsvis 3,4/3,2 (vuggestue-/dagplejebørn) og 6,2 (børnehavebørn) og er altså tæt på minimumsnormeringer.

Et billede, som næppe svarer til forældrenes oplevelse!

Peter Gram påstår, at det vil føre til social skævvridning, fordi kommunerne så ikke vil give ekstra midler til institutioner med mange socialt udsatte familier. Men den effekt har klassekvotienten altså ikke haft på skoleområdet. Skoler med mange udsatte elever får i Horsens betydeligt mere pr. elev.

Slutteligt kalder Peter Gram det "en hån mod de offentligt ansatte" og nævner "overdreven målstyring".

Men minimumsnormeringer er efterspurgt af mange ansatte og BUPL, og der er jo ikke tale om målstyring, men ressourcegaranti.

Det er absurd at kalde det en hån mod de ansatte at sikre dem ordentlig tid til at udøve den omsorg og pædagogiske udvikling af børnene, som de er uddannet til.

Annonce
Lisbeth Torfing. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Borgmester vil diskutere togstop i Hovedgård: Det ligger lige til højrebenet

Leder For abonnenter

Leder: Hovedgård skal vælge mellem turbo eller første gear

Det var lidt af en bombe, borgmester Peter Sørensen lod springe i begyndelsen af januar under en ellers fredelig nytårskur på ældrecentret i Hovedgård. Efter flere år i en mølpose løftede han ønsket om et togstop i den gamle stationsby mellem Horsens og Aarhus ud i det fri. Som bekendt er det hans socialdemokratiske partifæller, der danner regering, og det er formentlig ingen tilfældighed, at emnet lige netop i år var et vigtigt element i talen på Skovly. En af regeringens store uløste opgaver er at indgå et bredt forlig om den fremtidige infrastruktur, både hvad angår vej- og togtrafik. Dansk Folkeparti har for længst meldt sig ud af den gamle togfond-aftale, og det smalle infrastrukturforlig fra foråret 2019, som den daværende borgerlige regering indgik netop med DF, er lagt på is. I stedet har transportminister Benny Engelbrecht meddelt, at han vil gå efter et nyt bredt forlig om infrastrukturen og puste nyt liv i aftalen om togfonden. Ingen af delene står øverst i regeringens arbejdsprogram, men mon ikke Horsens-borgmesteren har vurderet, at det er god timing at starte nu, hvis de lokale kræfter skal mobiliseres og være med til at overbevise folketingspolitikerne om, at Hovedgård skal have et togstop. Derfor er det en vigtig beslutning, de lokale borgere og i første omgang lokalrådet skal træffe: Vil vi helst fortsætte i det nuværende tempo, hvor der stille og roligt bliver bygget nye lejligheder og solgt nogle få byggegrunde - eller vil vi have sat turbo på udviklingen? Der er ingen tvivl om, at Hovedgård vil blive yderst attraktiv som pendlerby i forhold til Horsens og i endnu højere grad Aarhus, hvis der kommer et togstop. I dag begrænser tilbuddet om offentlig trafik sig til busrute 202, og det tager ca. en time at komme til Aarhus og 25 minutter til Horsens. Hovedgård har før vist, at den rummer masser af initiativ og sammenhold. Ellers var der aldrig blevet sat gang i så stort et halbyggeri, som tilfældet er. Nu skal byen bare finde ud af, om den endnu engang er klar til at sætte alt ind for at få et togstop.

Erhverv

Farvel til et stykke dansk industrihistorie: Kommunens største virksomhed skifter navnet ud efter 140 år

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];