Læserbrev: Lokalplanen for Alexandraplads blev vedtaget på kommunalbestyrelsesmødet 9. maj, hvor jeg - blandt andre - stemte for.
Op til behandlingen og også under kommunalbestyrelsesmødet og nu også her i Horsens Folkeblad/Odder Avis er det blevet nævnt, at jeg har skiftet holdning til lokalplanen i forhold til mine udtalelser i valgkampen, bl.a. på vælgermøde i Hou.
Jeg vil derfor gerne præcisere følgende:
Ved det omtalte vælgermøde udtalte jeg, at jeg synes, at den planlagte bygning bliver for høj - hverken mere eller mindre. Det synes jeg stadig, og jeg har således ikke skiftet mening.
Jeg stemte dog for lokalplanen af nedenstående grunde:
1. Planen/projektet har været længe undervejs og er blevet behandlet af politikere flere gange, herunder sidste gang ved behandlingen af Kommuneplanen i december 2021, hvor det tidligere byråd stemte for, at højden på byggeriet kunne blive op til 16 meter. Denne proces har flere partier, herunder Socialdemokratiet, været en del af. Når man har sagt A, må man også sige B, og vores troværdighed som politikere og som "system" er derfor på spil, hvis vi skifter holdning i sidste øjeblik. Det vægter højt for mig.
2. Der skal ske noget på tomten i Hou. Den har ligget der alt for længe, og hvis vi ikke vedtog lokalplanen, kunne vi se ind i, at den stadig ville ligge dér i årevis.
3. Vi i Socialdemokratiet ser gerne, at der kommer lejeboliger på en attraktiv beliggenhed i Hou - til supplement af de relativt dyre ejerboliger, som ligger i området, og som der vil blive flere af i forbindelse med byggeriet af Færgebyen.
Lars BluhmeSå disse punkter vægter højere for mig end de sidste meter på højden af bygningen. Det er simpelthen et spørgsmål om prioriteringer.
Så disse punkter vægter højere for mig end de sidste meter på højden af bygningen. Det er simpelthen et spørgsmål om prioriteringer.