Annonce
Skanderborg

Byrådet vil af med fredet bygning: - Vælt lortet

Det hører til sjældenhederne, at der er uenighed blandt socialdemokraterne, men Munkekroen skilte vandene. FOTO: MORTEN PAPE
skanderborg - Munkekroen ligger i en mental benlås, og det skal have en ende.

Sådan indledte borgmester Jørgen Gaarde (S) den debat i byrådssalen onsdag aften, der endte med, at byrådet støttede en ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen om at få ophævet fredningen af Munkekroen. Men helt usædvanligt var der ikke enighed blandt de 12 medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe.

- Jeg kan ikke støtte, at byrådet vil anmode om at få ophævet en fredning af Munkekroen, hvis ældste dele går tilbage til 1700-tallet. Bygningens kulturhistoriske værdi ligger også i, at den har været en landevejskro, som oprindeligt lå lige uden for byens porte. Fredningen fra 1919 skyldes både arkitektonisk værdi og dens fremtoning i bybilledet, sagde Charlotte Abildgaard Paulsen (S).

Hun mente i øvrigt slet ikke, at det kan være byrådets opgave at hjælpe med sådan en ansøgning.

- Ansøgningen burde stå for ejerens egen regning. Alle ved, det er dyrt at vedligeholde en fredet bygning, og det er et dårligt signal byrådet sender, sagde hun, der som museumsinspektør på Museum Skanderborg også havde en faglig vinkel.
Munkekroens ejer, Finn Damgaard var mødt op i byrådssalen onsdag aften. Han synes efterhånden, at det er svært at se nogen anden løsning end en af-fredning af den gamle kro. FOTO: MORTEN PAPE
- Det betyder ikke noget for fredningsloven, at Munkekroen nu er i så dårlig stand, at store dele af bygningsmaterialet skal udskiftes. Den vil stadig have samme kulturhistoriske værdi, argumenterede Charlotte Abildgaard Paulsen.
Der var heller ikke meget tilbage af Riddersalen på Vestermølle inden renoveringen i 2010. Idag er salen et eftertragtet sted at blive viet og holde fest. arkivfoto

En Hollywood-kulisse

Hun blev bakket op af partikollega, Henrik Müller.

- Det er for det første ikke en kommunal opgave at hjælpe et privat ejendomsselskab med at finde støtte til at rive et fredet hus ned. Tværtimod har vi som kommunal opgave at stå vagt om den del af den danske kulturarv, der ligger i vores kommune. For det andet har man som ejer af en fredet bygning særlige privilegier i form af skattelettelser, som vi alle er med til at betale, og for det tredje er der tale om et professionelt ejendomsfirma, der også må tage et professionelt ansvar for en dårlig forretning. I øvrigt mener jeg, at det altid kan betale sig at renovere noget, der er en del af vores levende kulturarv, sagde han blandt andet.

Henrik Müller kaldte desuden selve indstillingen for mangelfuld i forhold til fakta om økonomi og i forhold til, hvilke muligheder, der har været afsøgt.

- Munkekroens facebookside har 700 følgere, og der mødte frivillige op dernede for at være med til at ryde op. Vi har et håndværkerlaug på Vestermølle, der ikke er blevet spurgt, om de vil være med til en renovering. Der er et kæmpepotentiale i byen, som man ikke har forsøgt at mobilisere, sagde han.
Deres modstand blev bakket op af Finn Sander Jensen (S) men prellede af på det øvrige byråd, der tilsyneladende havde fået nok af årelange tovtrækkerier mellem skiftende Munkekro-ejere og Kulturstyrelsen.

- Vælt lortet. Da jeg sidst spiste græske bøffer derinde, havde Munkekroen allerede mange K3'ere. Hvis man renoverer, bliver det som en Hollywood-kulisse over noget, der var engang, sagde Jens Sønderskov (SF).

Jan Krogh Rasmussen (K) afslørede endda en privat hemmelighed.

- I 1983 fik jeg tilbudt kroen. Kors, hvor er jeg glad for, at jeg sagde nej. Nu må det have en ende, sagde han.

Og sådan gik det til, at byrådet vedtog at sende sin støtte til en såkaldt af-fredning af Munkekroen, som måske fører til den gamle gæstgivergårds endeligt på Adelgade.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

Horsens For abonnenter

Klub har hjemme i en hal fra 1935 og drømmer om moderne forhold: Vi lider under alt for lidt indendørs plads

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

To festaber med vilde drømme, talent og solid tro på egne evner skrev Horsens ind i heavy-historien

Horsens For abonnenter

33-årig tog sin 14-årige datter med på hotel: Nu er han dømt for overgreb - men slipper for udvisning

Kultur

Hør Horsens "ser rødt": S har tronet i over 100 år - hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?

Horsens

Ambulancer er under hårdt pres, men udrykninger til livstruende tilfælde holder tiden

Sonja er en sjælden race i dansk kommunalpolitik: - Man kan underkende det eller bruge det

Debat For abonnenter

Avisen mener: Kulturminister vil sikre EM-fodboldheltenes kampe på nationalt tv, men pas på med at stikke os blår i øjnene

Horsens

Gågaden spærres delvist af: - Vi synes ikke, fugen har den kvalitet, som vi ønsker

Seneste plus

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Få et smugkig indenfor i kommende byggeudstilling: Her er hvad familien Danmark ønsker anno 2021

For abonnenter

Tre mænd rottede sig sammen og snød sygehus for millioner af kroner: Nu er der faldet dom over dem alle

Horsens

Vandløb i Horsens er på national liste over mulig forurening med giftigt stof: Svaret skal findes i fisk

Horsens For abonnenter

35-årig udgav sig for at være teenager: - Hun troede, jeg ville have sex, men jeg ville bare have min OCD til at gå væk

Brædstrup

Madhus måtte lukke: Nu åbner Café Banesti

Annonce