Annonce
Odder

Byrådet skal sige ja eller nej til Hov med u

Der er masser af skilte, der ikke behøver at blive skiftet ud, hvis Stednavneudvalget siger god for, at Hov fremover officielt skal staves med u. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Det er i sidste ende Stednavneudvalget, der skal beslutte, om Hov må ændre stavemåde til Hou. Sidste kommunen ansøgte om navneændring var i 1974. Dengang blev ønsket afvist.

Hou/Hov: På mandag afgør byrådet, om man vil sende en ansøgning til Stednavneudvalget og bede om at ændre stavemåden for Hov til Hou.

Det er Hou Fællesforum, der i forbindelse med Europaparlamentsvalget 26. maj også lavede en lokal afstemning om byens stavemåde.

94,5 procent af de 893 borgere, der stemte, ønsker stavemåden ændret, så det fremover hedder Hou med u.

Derfor har Hou Fællesforum sendt en ansøgning til Odder Kommune, og på det seneste møde besluttede økonomiudvalget at indstille til byrådet, at man imødekommer ansøgningen.

Det er dog ikke byrådet, men derimod landets stednavneudvalg, der skal tage stilling til en ansøgning fra byrådet om navneændring.

- Stednavneudvalget holder møde i september, så nu må vi vente og høre, hvad udvalgets beslutning bliver, siger borgmester Uffe Jensen (V), der forventer opbakning til ændringen i byrådet.

Annonce
Fælles Drift & Service vurderer, at det vil koste under 50.000 kroner at skifte alle skilte, hvor Hov er stavet med v i stedet for det ønskede u.

Uffe Jensen, borgmester

Afvist i 1974

Også i 1974 søgte Odder Kommune om at få ændret stavemåden fra Hov til Hou.

Dengang blev ansøgningen afvist med en henvisning til, at ændringen ville skabe forvirring og koste penge.

- Vi har undersøgt omkostningerne, og det vil umiddelbart koste under 50.000 kroner, hvis alle skilte skal skiftes fra v til u, lyder vurderingen fra Fælles Drift & Service ifølge borgmesteren.

Det er langt fra alle stednavne i byen, der skal have ændret navn og skiltning, da mange allerede staver bynavnet med u.

Det gælder blandt andet Hou Fællesforum, Hou Lokalhistoriske Arkiv, Hou og Omegns Idrætsforening, Hou Lokalråd, Oplevhou.dk, Hou Skole og Børnehus, Hou Maritime Idrætsefterskole samt alle foreninger omkring Hou Havn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Hushandler er steget med mere end 100 procent: Skanderborg, Hedensted og Horsens topper boligstatistik

Kultur

Klub for børn fylder 125 år

Horsens

Til kamp mod nethandel: Butikkernes arbejde har skabt 'positive vinde' i Horsens

Annonce