Annonce
Hedensted

Baggrund: Forstå skole-debatten på fem minutter

Det har i mange år været en varm kartoffel at diskutere skolepolitik i Hedensted Kommune - i hvert fald når det kommer til antallet af skoler. Arkivfoto: Mette Mørk
Skal der fortsat være 21 folkeskoler i Hedensted Kommune, og skal de små skoler stadig gå helt op til 6. klassetrin? Sådan lød to punkter på byrådets dagsorden onsdag aften, og Folkebladet giver her en kort guide til baggrunden.
Annonce

Hedensted: Hedensted Kommune har som en af de få i landet valgt at holde fast i en meget decentral skolestruktur, og det betyder, at der i dag findes 21 folkeskoler i kommunen.

De seneste år har skolernes økonomi været svær at få til at hænge sammen, blandt andet på grund af et faldende elevtal, og en skoleanalyse fra i år viser, at der er en række områder, der trænger til en overhaling.

Få et overblik over den samlede problematik på skoleområdet her.

1 Derfor er skolestrukturen en varm kartoffel

Da den nye Hedensted Kommune så dagens lys i 2007, var det tanken, at den som landkommune skulle skille sig ud fra de store naboer Horsens og Vejle ved at tilbyde mange små lokalsamfund med egne skoler.

Derfor har Hedensted Kommune som stort set den eneste i landet ikke lukket en eneste skole siden da, og derfor har det politisk været "no-go" overhovedet at åbne op for den mulighed.

En række store udfordringer på skolerne, der koster mange millioner kroner at løse, har alligevel gjort det nødvendigt, at politikerne nu tager stilling til, om den decentrale struktur skal bevares for enhver pris.

2 Der bliver færre elever, og det udfordrer økonomien

Elevtallet på kommunens 21 folkeskoler er på fem år faldet med ca. 700 elever, og det står til at falde yderligere de næste mange år.

Da der på skoleområdet er en såkaldt demografimodel, hvor området får tildelt penge i forhold til antallet af elever, så er et faldende elevtal lig med færre penge til at drive skole for.

Det er imidlertid ikke altid, at færre elever på en skole gør driften billigere. For der skal stadig holdes gang i bygninger, administration og lærerlønninger - og det udfordrer økonomien.

3 Ny skolepolitik skal tage bedre hånd om inklusion og megaklasser

En skoleanalyse fra i år viser, at der er en række store udfordringer på de lokale skoler, som, politikerne er enige om, skal løses. Det drejer sig især om bedre inklusion/specialundervisning, bedre vilkår for megaklasser og mere forberedelsestid til lærerne.

Byrådet er enige om en ny skolepolitik, som skal være med til at løse de udfordringer, og som ifølge forvaltningens beregninger koster 34 mio. kr. at indfri. Men pengene er ikke så nemme at finde.

Venstre ønskede, at demografi-modellen skulle suspenderes de næste fire år, hvilket ville give 24 mio. kr., men et flertal besluttede, at kommunen ikke har økonomi til den model. I stedet blev der som en del af budgetforliget fundet 10 mio. kr. som et plaster på såret. De skal sammen med et katalog over yderligere tiltag og en generel besparelse på området få skolepolitikken i mål.

4 Ny prognose viser lysere fremtid for små skoler

Når den decentrale struktur for alvor er kommet til debat, er det fordi, borgmesteren i forbindelse med budgetforhandlingerne bad forvaltningen om at lave en beregning på, hvor mange penge der kan spares på at lukke små skoler.

På det tidspunkt viste en prognose, at der i 2027 ville være ni skoler med færre end 100 elever i kommunen, og at der kunne spares ca. tre mio. kr. per lukning.

I mellemtiden er der kommet en ny prognose, som tegner et lidt mindre dystert billede for de små skoler, og nu er spådommen, at der kun er fem skoler med under 100 elever i kommunen om syv år.

Beregningen om skolelukninger blev en del af det katalog, som politikerne i læringsudvalget skal tage stilling til - og som i aftes blev fremlagt på byrådsmødet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Gør noget: Gå en tur

Annonce