Annonce
Ikast-Brande

Byrådet reducerer hemmelighedskræmmeriet

Efter et byrådsmøde med hele 25 lukkede punkter på dagsordenen har embedsmænd og politikere i Ikast-Brande Kommune måske indset, at hemmelighedskræmmeriet blev drevet for vidt. Foto: Peter Hald
"Rekord" med 25 lukkede dagsorden-punkter på et byrådsmøde får måske politikerne til at ændre kurs.
Annonce

Ikast/Brande: I forlængelse af byrådsmødet 22. juni, hvor Ikast-Brande med ikke færre end 25 lukkede dagsorden-punkter satte noget nær uofficiel Danmarksrekord i antallet af lukkede dagsorden-punkter, har byrådet besluttet, at lukkede sager fremover skal indeholde en begrundelse for, hvorfor den pågældende sag er lukket.

På den baggrund er der blevet udarbejdet et notat, der beskriver retningslinjerne for, hvornår en sag må behandles for lukkede døre, altså uden at offentligheden kan få indsigt i den.

I notatet understreges det, at det kun er ”nødvendigt” at behandle en sag for lukkede døre, hvis der ved sagens behandling inddrages fortrolige oplysninger, der er omfattet af reglerne om tavshedspligt, eksempelvis personalesager.

Annonce

Det skal være undtagelser

I udgangspunktet er alle byrådets møder og dermed alle punkter på dagsordenen offentlige. ”Behandling af sager for lukkede døre må derfor have undtagelsens karakter og være begrundet i den enkelte sags beskaffenhed”, hedder det i notatet.

”Hensynet til at opnå en fri og åben debat kan ikke begrunde en dørlukning, og en sag kan ikke behandles for lukkede døre, alene fordi byrådet anser det for hensigtsmæssigt”, hedder det videre.

Det understreges, at det i hvert enkelt tilfælde beror på en konkret vurdering, om en sag kan behandles som et lukket punkt, en vurdering der i sidste ende skal foretages af byrådet. Man kan derfor ikke blot etablere en fast praksis, hvor bestemte kategorier af sager behandles for lukkede døre.

Afslutningsvis påpeges det i notatet, at der er krav om efterfølgende offentliggørelse af beslutninger truffet af byrådet for lukkede døre, og at der i forbindelse med behandlingen af et lukket dagsorden-punkt altid skal foretages en forhåndsvurdering af, om punktet kan åbnes for offentligheden efter den politiske behandling.

På dagsordenen til tirsdagens møde i økonomi- og planudvalget, som i det store hele plejer at svare til dagsordenen for byrådsmøderne, var der i øvrigt 12 lukkede dagsorden-punkter udover det faste punkt ”lukkede meddelelser”.

Af de 25 lukkede punkter på byrådsmødet i juni blev to efterfølgende åbnet for offentligheden. Det drejede sig dels om masterplanen for Ikast midtby, dels om den endelige lukning af børnehaven Åhaven i Brande.

Annonce
Annonce
Horsens

HFS rystede topholdet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Coronavirus viser tænder: Der er enorme forskelle i smittespredningen i de østjyske kommuner

Annonce