Annonce
Østjylland

Byrådet får flere politikere fra oplandet

Oddervejs udvidelse er en af de sager, hvor det har haft betydning at have lokalt valgte byrådspolitikere, der kendte til problemet, mener man i Beder-Malling Fællesråd. Foto: Jens Thaysen

Det nyvalgte Aarhus Byråd får fire flere repræsentanter fra de mindre bysamfund og landområder uden for storbyen Aarhus. Det er kun en fordel, siger man i fællesrådene.

AARHUS: Størstedelen af medlemmerne i det nyvalgte Aarhus Byråd bor selv i bymidten eller i de gamle forstæder. Men denne gang er der også valgt fire nye politikere ind, som bor i oplandsbyer til Aarhus. Og det er kun en fordel, siger man i fællesrådene.

Harlev, Hjortshøj og Skødstrup er mindre bysamfund i Aarhus Kommune, som får en stærkere repræsentation i det nye Aarhus Byråd, når det tiltræder 1. januar 2018.

I Harlev er det nogle år siden, at man havde et lokalt valgt byrådsmedlem i Ejgil Rahbek (V). Men ved dette valg kommer to af de nye socialdemokrater netop fra Harlev: Lone Hindø og Dorthe Borgkvist.

Det glæder formanden for Harlev Fællesråd, Arne Nielsen:

- Det er helt klart en god ting, at alle politikerne ikke kommer fra det centrale Aarhus. Det er godt, at nogle af dem har rod i lokalsamfund langt uden for byen. Det er det, fordi det giver et andet perspektiv på tingene. Man ser Aarhus anderledes, når man kikker ind mod byen, end når man kikker ud af den, forklarer Arne Nielsen.

Han understreger, at han godt ved, at politikerne skal have et overordnet blik for alle sager.

- De må ikke lave sognerådspolitik, og vi kan jo ikke få ændret ting herude blot med to politikere. Så vi har under alle omstændigheder brug for en bred forståelse i byrådet for Harlev. Men det er helt klart en fordel, at nogle kender de lokale forhold, mener Arne Nielsen.

Formanden for Harlev Fællesråd Arne Nielsen mener, det er en stor fordel også at have politikere, der bor i kommunens lokalområder. - For det giver et andet perspektiv på Aarhus, siger han. Foto: Axel Schütt

Gode råd om politik

I Hjortshøj bor rådmand Thomas Medom (SF) i forvejen, og byen får nu endnu en repræsentant i byrådet ved Liv Gro Jensen fra Alternativet.

- Det er en meget stor gevinst at have et lokalt valgt byrådsmedlem, fortæller Bjarne S. Bendtsen, formand for Landsbyforum Hjortshøj, der er det lokale fællesråd.

- Thomas Medom er god at drøfte politik med, fordi han kan fortælle, hvad der er oppe i byrådet, og hvad vi skal være opmærksom på i de mange og lange dagsordener, der ikke altid er til at overskue. Han er meget redelig, så jeg oplever på ingen måde, at han favoriserer os. Men det har bare en betydning, at en politiker har en forståelse for et lokalsamfund, tilføjer Bjarne S. Bendtsen.

Og mens vi er ved SF, får Skødstrup nu også en lokalt valgt politiker i Mette Bjerre.

Annonce

Tilfredshed i Beder

I den sydlige ende af kommunen har de i Beder i mange år haft en politiker boende i Steen B. Andersen (S). Og her kan formanden for Beder-Malling Fællesråd godt bekræfte, at det har stor betydning.

- Det har helt bestemt en betydning. Vi er meget opmærksomme på politikernes geografiske bopæl, og det betyder nok mere, end man tror for den lokal forståelse inde i byrådet, at der er byrødder, der kender området og os godt, siger formand Jørgen Friis Bak.

Konkret har Steen B. Andersen bl.a. arbejdet for at få bedre fremkommelighed på Oddervej, hvilket man er meget tilfreds med i Beder-Malling-området, fordi man slipper for at holde helt så meget i kø, bruger formanden som eksempel.

- Og så har han forståelse for, hvor vigtigt det er, at have et levende lokalsamfund for eksempel ved at bevare biblioteket og have gode idrætsfaciliteter, tilføjer Jørgen Friis Bak.

- Men politikerne behøver ikke konkret bo i området for at kende det godt. For eksempel vil jeg gerne fremhæve Hans Skou fra Venstre, som selv bor i Højbjerg, men som er en af dem, vi taler rigtigt godt med, fordi han kender geografien så godt. Og Hans Skou og Steen B. Andersen har en god dialog og respekt for hinanden, hvilket også kan være til gavn for vores område, når der skal findes en god løsning på et problem, siger Jørgen Friis Bak.

Tilbage i den nordlige ende af kommunen bor Venstres Gert Bjerregaard. Her fik Håruphallen på et tidspunkt en ny sportshal, ikke mindst i kraft af den lokale politikers benarbejde. Og lokalområdet er godt tilfreds med, at der også bor en politiker i den yderste del af kommunen.

- Som udgangspunkt er det godt, hvis de ikke alle sammen bor inden for Ringgaden, mener Søren Lundgaard Laursen, tidligere formand for det nu nedlagte fællesråd i Todbjerg-Hårup-Mejlby.

- Hver gang de siger Aarhus, tænker de jo på byen og ikke hele kommunen. Så lokalkendskab betyder meget. Og så har vi også en lidt større chance for at holde dem op på løfterne, når de nu bor tæt på, lyder det smilende fra Søren Lundgaard Laursen.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

Horsens For abonnenter

Klub har hjemme i en hal fra 1935 og drømmer om moderne forhold: Vi lider under alt for lidt indendørs plads

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

To festaber med vilde drømme, talent og solid tro på egne evner skrev Horsens ind i heavy-historien

Horsens For abonnenter

33-årig tog sin 14-årige datter med på hotel: Nu er han dømt for overgreb - men slipper for udvisning

Kultur

Hør Horsens 'ser rødt': S har tronet i over 100 år - hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?

Horsens

Ambulancer er under hårdt pres, men udrykninger til livstruende tilfælde holder tiden

Nabo til Flyvestation Skrydstrup er bekymret over forurening: - Der er nogen, der ikke har været deres opgave voksen

Debat For abonnenter

Avisen mener: Kulturminister vil sikre EM-fodboldheltenes kampe på nationalt tv, men pas på med at stikke os blår i øjnene

Horsens

Gågaden spærres delvist af: - Vi synes ikke, fugen har den kvalitet, som vi ønsker

Hedensted

Få et smugkig indenfor i kommende byggeudstilling: Her er hvad familien Danmark ønsker anno 2021

Sonja er en sjælden race i dansk kommunalpolitik: - Man kan underkende det eller bruge det

Horsens

Vandløb i Horsens er på national liste over mulig forurening med giftigt stof: Svaret skal findes i fisk

Horsens For abonnenter

35-årig udgav sig for at være teenager: - Hun troede, jeg ville have sex, men jeg ville bare have min OCD til at gå væk

Brædstrup

Madhus måtte lukke: Nu åbner Café Banesti

Annonce