Annonce
112

Nu skal åen tilbage til midtbyen: Byråd har godkendt å fra inderhavnen til Rådhustorvet

Kommunens rådgiver har konkluderet, at det vil give god mening at etablere et å-forløb fra inderhavnen til Rådhustorvet, her markeret med en ubrudt streg. De stiplede linjer markerer mulige videreførelser af åen. Kort: Horsens Kommune
Nu går arbejdet med at få lavet en masterplan for området i gang. En af de store udfordringer bliver at finde en god trafikal løsning på overgangen fra havnen over den tæt trafikerede Niels Gyldings Gade til Åboulevarden.

Horsens: Byrådspolitikerne er klare i mælet: Vi vil have åen tilbage til midtbyen, og vi er med på at bruge to millioner kroner på, at der laves en masterplan for hele det område, der kan blive berørt af å-projektet.

Eksperter har som tidligere omtalt i Folkebladet konkluderet, at det for borgerne og klimaet vil være en stor gevinst at føre åen fra inderhavnen via Åboulevarden til Rådhustorvet - måske endnu længere, og byrådet erklærede sig enig på byrådsmødet mandag aften.

- Med et ja til det her godkender vi hovedforløbet af åen fra inderhavnen til Rådhustorvet. Derfra er der forskellige scenarier for en linjeføring af åen. Vi siger også god for, at vi bruger to millioner kroner på at lave en masterplan for området, lød det på byrådsmødet fra Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget.

- Der er åbenlyse rekreative værdier i det her, og der er også klimasikring. En å vil kunne tage store mængder overfladevand, sagde han og blev bakket op af næstformanden i plan- og miljøudvalget, Niels Peter Bøgballe (S).

- Det er et enormt godt projekt, der vil binde Søndergade sammen med havnen og lokke nye borgere til. Samtidig vil det her projekt, kombineret med den kommende ringvej og dæmningerne, betyde, at vi klimamæssigt står godt i Horsens, sagde han.

Annonce
Der er åbenlyse rekreative værdier i det her, og der er også klimasikring. En å vil kunne tage store mængder overfladevand.

Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget

Trafikale udfordringer

En masterplan for hele det område, der kan blive berørt af et nyt å-forløb, vil ifølge Charlotte Lyrskov, konstitueret teknisk direktør i kommunen, kunne være klar om et års tid.

En af de helt store udfordringer, der skal adresseres i masterplanen, er "hængslet", overgangen fra havnen via Niels Gyldings Gade til Åboulevarden.

Opgaven er at finde en god trafikal løsning i området, der binder midtbyen og havnen sammen - samtidig med at forbindelsen gennemskæres af en stærkt trafikeret vej, Niels Gyldings Gade.

I kommunens trafikplan, Trafik 2030, er der skitseret en vejføring, hvor Niels Gyldings Gade omlægges, så den føres direkte over i Høegh Guldbergs Gade. Det kunne være en del af løsningen, og den er i stadig i spil, bekræfter Charlotte Lyrskov. Der er imidlertid endnu ikke offentliggjort tanker om, hvordan man kombinerer det med en å på tværs af Niels Gyldings Gade.

Borgmester Peter Sørensen (S) var på byrådsmødet begejstret for, at det nu ser ud til, at en gammel drøm i Horsens nu ser ud til at blive realiseret.

- Og jeg er glad for, at vi tager det her skridt i enighed, sagde han.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce