Annonce
Debat

Bygningsreglementet: Lovgivningen passer ikke til virkeligheden, og derfor skal den laves om

Anni Matthiesen. Pressefoto

Læserbrev: For få år tilbage blev det på tværs af politiske partier i Folketinget besluttet, at byggesagsbehandlingerne i landet skulle være mere ens.

Derfor trådte en ny lov i kraft, hvor private certificerede rådgivere nu skal godkende byggeprojekterne.

Vagn Sørensen. Arkivfoto

Denne ændring af BR18 har desværre givet kæmpe udfordringer.

For det første er der i starten ikke nok uddannede certificerede rådgivere til at håndtere sagerne, og dette giver store flaskehalsproblemer.

Sagerne tager meget lang tid, inden de bliver godkendt, og byggerierne kan komme i gang.

For det andet er omkostningerne for at få byggeprojekterne godkendt hos de certificerede rådgivere helt ude af proportioner i forhold til tidligere regler. Der er eksempler på, at prisen er 8-10 gange højere end tidligere.

Lad os her beskrive tre eksempler:

Et simpelt shelter-byggeri skal behandles af en certificeret rådgiver og i brandklasse 3, og dermed kan der forventes en udgift på omkring 70.000 kr. En shelter koster ca. 5-10.000 kr. at bygge, men omkostningerne til rådgiveren gør, at kæden helt hopper af.

En bygherre søger om at ændre 60 kvm i udhus fra garage til mindre erhverv. Der skal ikke foretages nogle bygningsmæssige ændringer overhovedet. Der forlanges dog en certificeret brandrådgiver på sagen og dermed igen en kæmpe ekstraomkostning.

En nedlagt butik ønskes ændret til to lejligheder, og der skal opsættes en væg midt i lokalet for at adskille de to lejligheder. Omkostningerne til den certificerede rådgiver vil løbe op i 70.000 kr. pr. lejlighed - altså samlet 140.000 kr.


Uanset om det er opsætning af altaner, maskinhuse, stalde eller mindre bygningsmæssige ændringer, ja, så har dette her taget overhånd. Det her drejer sig ikke om at sikre en bedre bygningskvalitet, men om papirnusseri.

Anni Matthiesen og Vagn Sørensen


Uanset om det er opsætning af altaner, maskinhuse, stalde eller mindre bygningsmæssige ændringer, ja, så har dette her taget overhånd.

Det her drejer sig ikke om at sikre en bedre bygningskvalitet, men om papirnusseri.

Eller sagt med andre ord: Lovgivningen passer ikke til virkeligheden, og derfor skal den laves om.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Monika måtte aflive sin hvalp efter handel med tiltalt hunde-sælger

Sport

Hun fældede Haysen: Ung kvinde arbejdede som skribent for SønderjyskE

Annonce