Annonce
Læserbrev

Byggeriet i Horsens er - som i mange andre danske byer - en jammer

Tidligere var det disse lokalkendte arkitekter, der var ansvarlige for udførelsen af byggeriet. I dag styres byggeriet af entreprenører, der prioriterer fortjeneste højere end æstetik og funktion.


Læserbrev: Bygningskulturen er langsomt, men konsekvent blevet fortrængt af masseproducerede banaliteter.

Byggeriet i Horsens er, som i mange andre danske byer, en jammer.

Parcelhuse laves på samlebånd, og i bykernen hober man flere og flere højhuse sammen, som nærmest har karakter af oplagspladser for baglandets betonvarefabrikker.

Arkitekturen bør atter indtage den plads, den havde, inden det masseproducerede overtog.

Horsens har gennem tiderne fostret kompetente og anerkendte arkitekter, som har været med til at præge bybilledet i flere generationer, som f. eks. Viggo Norn, der frem til sin død i 1967 berigede byen med etageejendomme, museer, skoler og stiftelser i mange forskellige stilarter.

På byggeriet af enfamiliehuse satte i 1950'erne især arkitekten Ove Boldt med sin enkle form for arkitektur et blivende præg på et byggeri, vi i dag beundrer for dets æstetik og kvalitet.

Tidligere var det disse lokalkendte arkitekter, der var ansvarlige for udførelsen af byggeriet. I dag styres byggeriet af entreprenører, der prioriterer fortjeneste højere end æstetik og funktion.

Det er tankevækkende, at de ca. 250.000 parcel- og sommerhuse, der er opført de sidste 50 år i Danmark, stort set er bygget af producenter uden arkitektfaglig medvirken, samt at denne mangel på arkitektonisk kvalitet for en stor del er betalt af pensionskasserne - altså af vore egne opsparinger.

Det hører desværre til undtagelsen, at arkitekter i dag selv tager initiativ til, tegner og bekoster et byggeri fra start til slut - nok fordi den økonomiske belastning for den selvstændige mindre tegnestue er for stor.

En ny trend, hvor flere mindre tegnestuer samarbejder, er imidlertid ved at finde fodfæste i f.eks. Holland, hvor staten favoriserer selvbyggerier ved at reservere og sælge grunde billigere til lokale byggegrupper end til store ejendomsudviklere.

Lignende initiativer har også set dagens lys i Sverige og i Tyskland af den såkaldte Baugruppe, som går ud på at stifte en forening og bygge selv, så man undgår entreprenøravancen på ca. 20 pct.

Måtte sådanne initiativer også finde vej her til lands - såvel nationalt som lokalt. Det er hårdt tiltrængt.

Annonce
Poul Wagner Sørensen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det er ikke småpenge, der går tabt, når danskerne holder i kø og venter på en ny infrastrukturplan

Læserbrev: Bilisterne holder i kø på de danske veje. Alligevel har regeringen parkeret planerne om en ny infrastrukturplan. Den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti havde ellers indgået en aftale om at investere over 110 mia. kr. i infrastruktur. En investering, der skulle sikre vækst og mindre spildtid i trafikken i hele landet. Inden Socialdemokratiet overtog regeringsmagten, fremsatte de en infrastrukturplan, der havde store ligheder med vores. Men nu vil regeringen hverken fortælle, hvilken dag, måned eller sågar hvilket år de indkalder til forhandlinger om en ny infrastrukturplan. Det er bekymrende og kritisabelt. Det er ikke småpenge, der går tabt, når danskerne holder i kø og venter på en ny infrastrukturplan. Trængslen medfører et samfundsøkonomisk tab på over 20 mia. kr. om året. 20 mia. kr., der for eksempel kunne være brugt på kernevelfærd og grøn omstilling. Når regeringen vil starte forfra med at forhandle en ny aftale, skyldes det blandt andet, at de vil gennemføre dyre og unødvendige togfonds-projekter. Hver gang Socialdemokratiet vil bruge én krone på jernbaner, har de én mindre krone til vejprojekter. Så når transportministeren vil bygge en ny, dyr togbro over Vejle Fjord, er der fem mia. kr. mindre til eksempelvis en styrkelse af vejnettet omkring Vejlefjordbroen, en midtjysk motorvej eller en udvidelse af E45 fra Vejle til Skanderborg. I Venstre kæmper vi for, at der hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger, så vi får løst de massive trængselsudfordringer og skabt et mere velstående samfund.

Danmark For abonnenter

Hun blev mishandlet og indespærret: - Jeg ville stikke af, men jeg kunne ikke

Annonce