Annonce
Erhverv

Byggeri til 700 mio. kr. er i mål: Borgmester i frit fald ved Jysk-indvielse

Borgmester Kasper Glyngø (S) tog udfordringen op og rappellede ned gennem det 40 meter høje lager i Uldum. Foto: Michael Svenningsen

Onsdag kunne Jysk indvie sit fjerde store højlager, der sammen med otte plukstationer skaber grundlag for 100 nye arbejdspladser i Uldum. Det fejrede Hedensted-borgmester Kasper Glyngø (S) med en rappelletur ned fra den 40 meter høje bygning.

Uldum: Den traditionelle snoreklipning var skiftet ud med et noget mere spektakulært rappelle-stunt, da Jysk onsdag officielt indviede sit fjerde højlager på distributionscentret i Uldum.

Men det er heller ikke hver dag, man kan fejre, at der kommer omkring 100 nye arbejdspladser til kommunen, og måske derfor - eller bare fordi han altid har haft hemmelige Hollywood-drømme - sagde borgmester Kasper Glyngø (S) ja til at deltage i den utraditionelle indvielse.

- Når man får en invitation til at gå Tom Cruise og Sylvester Stallone i bedene, så er det svært at sige nej. Samtidig falder udfordringen godt i tråd med ånden på Jysk, hvor man altid har sat mål og ambitioner højt, sagde borgmesteren, inden han tog den halsbrækkende tur ned gennem de endeløse rækker af paller.

Annonce

Jysk udvider


  • Byggeriet består dels af et fjerde højlager samt en forlængelse af terminalbygningen/forhallen.
  • Terminalbygningen har et grundareal på 16.300 kvm og er 231 meter lang, 70 meter bred og 10,4 meter høj.
  • Højlageret er 164 meter langt, 86 meter bredt og 43 meter i højden. Det rummer 82.000 pallepladser, ca. dobbelt så mange som hver af de tre øvrige højlagre.
Det var en lettet borgmester, der landede på jorden igen, men han var også glad for at have fået oplevelsen. Man får en fornemmelse af, hvor sindssygt mange pallepladser, der er deroppe, sagde han. Foto: Michael Svenningsen

Højlager uden mennesker

Muligheden for at komme indenfor og op i højderne på det nye lager var ret unik. For højlageret er computerbetjent, og når først det er sat i gang, kommer der ingen mennesker - med mindre noget er gået i stykker.

Med 82.000 pallepladser sker det selvfølgelig også af og til, og rapelleudstyret var da heller ikke sat op bare for borgmesterens skyld. Det fungerer som en slags "nødudgang", hvis der fx opstår brand, strømmen ryger, og en medarbejder skal hurtigt ned fra toppen af lageret.

Onsdag var der dog ingen fare på færde, hverken for borgmesteren, medarbejderne eller den store gruppe af studerende fra Erhvervsakademi Sydvest, der også deltog ved indvielsen.

Det er fx blandt disse unge, Jysk håber på at rekruttere den nye arbejdskraft, der løbende er brug for i Uldum.

- Vi har alene det sidste år ansat 50-60 nye medarbejdere, og vi forventer at ansætte omkring 30 flere til foråret, fortalte Jysks logistikchef i Uldum, Henrik Gromeda.

Jysk kunne i går indvie det fjerde højlager, som virksomheden har bygget på grund af stor vækst. Alene sidste år blev der fragtet så mange kubikmeter med paller fra distributionscentret, at de ville kunne nå hele vejen til München, hvis man lagde dem på vejen i lige linie fra Uldum. Foto: Michael Svenningsen

Femte lager i tankerne

Det nye højlager i Uldum har kostet omkring 700 mio. kr. at bygge, og det er dobbelt så stort som sine tre nabo-lagre. Alligevel er Jysk allerede nu så småt begyndt at tænke på et femte højlager på lokationen.

- Vi bygger ikke bare til nu'et, men også til fremtiden, for det er vi nødt til, når vi åbner 100 nye butikker hvert år. De seneste to år har væksten taget endnu mere fart, end vi forestillede os, og vi kommer snart til at udnytte hele den nye kapacitet. Så ja, vi har et femte lager i tankerne, sagde Henrik Gromeda.

Jysks distributionscenter i Uldum leverer primært varer til de 324 butikker i Danmark, Norge, Holland, Belgien og Storbritannien. Derudover leverer centret varer til 164 butikker i Jysk Franchise, samt til kunder, der køber online.

Med udvidelsen består centret nu af fire højlagre med tilsammen 216.342 pallepladser.

Borgmester Kasper Glyngø er glad udvidelsen af distributionscentret og for de mange nye arbejdspladser, det giver i Uldum, fortalte han i går. Indvielsen blev blandt andet overværet af en stor gruppe studerende fra Erhvervsakademi Sydvest. Foto: Michael Svenningsen
Borgmester Kasper Glyngø fik genopfrisket, hvordan man betjener en truck, da han skulle køre en palle med madrasser på plads. Foto: Michael Svenningsen
Sikkerheden var selvfølgelig i orden, da Kasper Glyngø blev hejst op i toppen af den 40 meter høje lagerbygning. Foto: Michael Svenningsen
- Det lød meget mere fristende at rappelle fra 40 meters højde, da jeg sagde ja i telefonen for nogle uger siden, end det gør nu, hvor jeg skal til det, sagde borgmesteren, som dog ikke fik kolde tæer. Foto: Michael Svenningsen
16 af eleverne fra Erhvervsakademi Sydvest tog også imod tilbuddet om at rapelle i de utraditionelle omgivelser. Foto: Michael Svenningsen
Kasper Glyngø har tidligere taget gaffeltruck certifikat, og han er derfor ikke helt uvant med arbejdet på lageret i Uldum. Det beviste han ved indvielsen af det nye højlager onsdag. Foto: Michael Svenningsen
Borgmester Kasper Glyngø fik genopfrisket, hvordan man betjener en truck, da han skulle køre en palle med madrasser på plads. Foto: Michael Svenningsen
En gruppe studerende fra Erhvervsakademi Sydvest deltog ved indvielsen af Jysks nye højlager onsdag. Det er fx blandt disse unge, Jysk håber på at rekruttere arbejdskraft i fremtiden. Foto: Michael Svenningsen
En gruppe studerende fra Erhvervsakademi Sydvest deltog ved indvielsen af Jysks nye højlager onsdag. Det er fx blandt disse unge, Jysk håber på at rekruttere arbejdskraft i fremtiden. Foto: Michael Svenningsen
Jysk indviede udvidelsen af virksomhedens distributionscenter i Uldum med den såkaldte High Bay 4, der er 42 meter høj og har knap 82.000 pallepladser. Foto: Michael Svenningsen
Jysk indviede udvidelsen af virksomhedens distributionscenter i Uldum med den såkaldte High Bay 4, der er 42 meter høj og har knap 82.000 pallepladser. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

DM i Give startede som en skør idé

Annonce