Annonce
Horsens

Byggefolk scorer millioner efter salg af Huscompagniet

Med kapitalfonden Axcels salg af Huscompagniet A/S med hovedsæde i Horsens får de lokale Michael Mortensen og Erik Rehnquist et stort millionbeløb for de 25 pct., som de indtil nu har ejet.

Men også 12 ledende medarbejdere, som har været med i hele udviklingen af FM-Søkjær A/S, og som har ejet en lille del af aktier i Huscompagniet, får del i afkastet fra salget.

I dag offentliggør Axcel, at kapitalfonden har solgt Huscompagniet til den norske kapitalfond FSN Capital.

Salgsprisen er ikke offentliggjort, men ifølge dagbladet Børsen anslås den at ligge i underkanten af en mia. kr. - og at have givet et afkast til ejerne på ca. 40 pct. om året i forhold til den investerede kapital.

Satte punktum

Ca. 25 pct. af pengene fra salget tilfalder Michael Mortensen og Erik Rehnquist, som i 2006 solgte 75 pct. af FM-Søkjær A/S til Axcel.

- Salget er et naturligt punktum for den proces, vi satte i gang i 2006. Vi var glade, da vi solgte i 2006, og vi er glade i dag. Det er da skidesjovt at have været med til at opbygge en butik, som har udviklet sig fra at være en familieejet virksomhed til at være en stor, stærk kapitalfond-ejet koncern, der ubestridt er Danmarks største byggefirma, siger Michael Mortensen til Folkebladet.

Han ønsker ikke at fortælle, hvor store millionbeløb salget udløser.

Erik Rehnquist ønsker ikke på nuværende tidspunkt at kommentere salget.

Salget betyder ingen ændringer for de 700 medarbejdere i HusCompagniet og hos underleverandører.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce