Annonce
Hedensted

Byfester hænger i en tynd tråd: Det går du glip af i Hedensted, Tørring og Juelsminde

Ringridningen ved byfesten i Løsning er lige som mange andre lokale begivenheder aflyst på grund af coronavirus. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Mange byer har valgt at aflyse sommerens fester, mens andre afventer myndighedernes udmeldinger.

Hedensted: Det er ikke kun store arrangementer som Juelsminde Havnefest, Uldum Gademusik Festival og Majfesten, som i år er aflyst på grund af coronakrisen. Også flere mindre byfester og arrangementer har - selvom det endnu er usikkert hvor mange man må forsamle sig i løbet af sommeren - taget konsekvensen og aflyst. Se status på en række arrangementer her:

Annonce

Tørring

Dilettant i Aale: 18. april skulle stykket "Farlig Fødselsdag" have været opført i Aale Forsamlingshus. Opførelsen er udsat til en endnu ukendt dato i efteråret.

Vikingefest i Uldum 50 års jubilæum: 19. til 23. maj skulle Vikingefesten i Uldum have fejret sit 50 års jubilæum, men jubilæumsfestlighederne er nu udskudt til 2021.

Ølholm Byfest: Byfesten skulle have været holdt 5. til 14. juni, men er aflyst:

Byfest i Lindved: Også byfesten i Lindved er aflyst. Festen skulle have være afviklet fra 11. til 14. Juni.

Sportsfest i Aale: ÅUI har valgt at aflyse sportsfesten i Aale, der skulle løbe af stabelen i uge 24 (8.-14. juni). Planen er at der laves en aktivitetsdag for alle, når det igen bliver muligt at mødes mere end 10 personer.

Dansk Mølledag: 21. juni skulle Uldum Mølle have været en del af Dansk Mølledag. Det landsdækkende arrangement er aflyst. 15. august fylder den lokale mølle desuden 125 år. Det er endnu uvist om dette arrangement kan gennemføres.

Uldum Gademusik Festival: For andet år i træk bliver der heller ingen gademusikfestival i Uldum i år. 3. juli 2021 bliver der igen holdt gademusikfestival.

Sankt Hans Fest i Rask Mølle: Rask Mølles byfest, der normalt afholdes omkring sankthans, bliver heller gennemført i år.

Gudenåfesten i Tørring: Der er endnu ikke meldt noget officielt ud omkring Gudenåfesten i Tørring, som idrætsforeningen og borgerforeningen normalvis står bag. Festen er de seneste år blevet holdt 1. weekend i september.

Hedensted

Majfesten: Med forbuddet mod større forsamlinger blev Majfesten i Hedensted, der skule foregå 7.-10. maj aflyst.

Strandkoncert på Daugård Strand: Rotary Hedensted har aflyst koncerten med bandet Peter og de andre kopier 25. juni.

Korning Byfest: Alle aktiviteter i Korning hen over sommeren er aflyst. Det gælder både byfest og sankthans.

Sommer i By Løsning: Årets byfest i Løsning finder sted i uge 32, men det bliver ikke til noget i år. Byfesten med fest, ringridning og cykelløb vender først tilbage næste år.

Ølsted Sportsfest: Uge 24 plejer at være dedikeret til sommerfest i Ølsted med blandt andet stor fodboldturnering, men Ølsted UGF, der står for festen har valgt at aflyse.

Daugård byfest: Eftersom forsamlingsforbuddet er forlænget, har Daugård også valgt at aflyse årets byfest, der plejer at finde sted i august.

Juelsminde

Snaptun Muslingefest:. Plejer at løbe af stablen første lørdag i juli måned, men er aflyst.

Juelsminde Havnefest: Uge 28 plejer at stå i havnefestens tegn i Juelsminde, men festen er aflyst. Musikprogrammet er overført til 2021.

Festihvalen: I uge 33 plejer pælesidning og andre konkurrencer at dominere havnen, men det hele er aflyst.

Glud Bike Meet: Det årlige arrangement i Glud skulle være foregået 15. august, men nu er aflyst. Brugsuddeler og arrangør lover dog, at motorcykeltræffet for hele familien vender tilbage i 2021.

Ferguson Dage: Det skulle være foregået 20.-21. maj, men er aflyst. Museet holder dog åbent.

Pinsejazz i Juelsminde: Aflyst.

Palsgaard Sommerspil: Troldmanden fra Oz opføres i 2021 i stedet for i år.

Byfest i Hornsyld: Plejer at bliver afviklet omkring sankthans, men er aflyst.

Byfest i Barrit: Byfesten i slutningen af august er aflyst.

DM i sækkepibe i Bjerre: Aflyst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce