Annonce
Brædstrup

Byfesten blev aflyst: Nu samler de lokale foreninger byen til sensommerfest

Nims foreninger er gået sammen om en sensommerfest, da byfesten i år er aflyst i sin vante form. Her ses til venstre skoleleder Lars Svendsen, Martin Pedersen, borgerforeningen og Tammes Lund Jepsen fra vandværket. Til højre ses Marc Sonne-Hansen, butikstorvet, Pia Kjær Øulee fra idrætsforeningen og Simon Andersen fra borgerforeningen. Foto: Henrik C. Sandvad
Flere af Nims foreninger kan i år fejre jubilæer, og det er de gået sammen om at markere lørdag 21. august, hvor der bliver masser af aktiviteter og fællesspisning ved købmanden.

Nim: Der bliver mange ting at fejre, når der lørdag 21. august bliver holdt sensommerfest på torvet ved Min Købmand på Præstevænget.

Nim Skole holder 60-års jubilæum, og Nim Vandværk har i år 100 år på bagen, men i stedet for at fejre tingene hver for sig har man i år besluttet at gå sammen med både Nim IF og byens borgerforening for at holde en fælles dag med masser af aktiviteter for hele byen.

- Vi plejer at holde byfest i tredje weekend i august, men på grund af coronaen har det ikke været muligt i år. Byfesten er meget afhængig af sponsorater, men da sponsorerne i år er lidt presset efter corona, har vi valgt at gøre tingene på en lidt anden måde, siger Pia Kjær Øulee, formand for Nim IF.

Annonce

Den lokale idrætsforening bidrager selv med Nim Løbet, som foregår fra klokken 10.30, og har start og slut ved sportspladsen. Her kan man vælge imellem 5 km walk eller 5 eller 10 km løb, og der er stadig løbenumre til rådighed.

- Der er plads til 100 deltagere, men der er stadig god mulighed for at være med. I år bliver det for første gang et internationalt løb, da to tyskere har tilmeldt sig. Det er vist første gang, vi prøver det, siger Pia Kjæer Øulee med et grin.

Skole fylder 60 år

Programmet indledes klokken 8.30, hvor der er kaffe og rundstykker ved købmanden. Herefter går det slag i slag med musikalsk indslag fra elever fra Nim Skole, bagagerumsmarked og "plant et træ", hvor 6. klasse planter et æbletræ bag købmanden.

- Vi kører et tema om skolens historie for eleverne på skolen i ugens løb. Her har vi gamle lege, tidligere elever kommer på besøg, og så slutter vi af med plant et træ. Det ser vi gerne bliver en lille tradition for afgangseleverne hvert år, så på et tidspunkt bliver der en lille æblelund, siger Lars Svendsen, skoleleder på Nim Skole.


Succesen afhænger imidlertid af, at folk bakker op om det, så det håber vi, at de gør.

Martin Pedersen, formand for Nim Borgerforening


I forbindelse med Nim Vandværks 100-års jubilæum vil der være åbent hus, hvor byens borgere kan se, hvordan vandværket fungerer.

- Vi er jo stolte af, at vi igennem 100 år har leveret rent vand til borgerne i Nim. Så her er muligheden for at se, hvordan værket fungerer, og har man lyst, kan man også få lov til at smage på varerne, siger Tammes Lund Jepsen, formand for Nim Vandværk med et grin.

Ved købmanden i Nim er der netop blevet etableret en hestebom, så folk til hest også kan komme ned og handle. Her er det Frida og Josefine, som kom forbi købmanden forleden. Foto: Pia Kjær Øulee
Annonce

Veterantræf

Frokosten kan købes i en food-truck eller i pølsevognen og kan nydes på de opstillede bænke ved købmanden. Her står Borgerforeningen for salg af øl, vand og snacks, inden der er veterantræf om eftermiddagen med "Vis mig din maskine".

- Her kan alle, der har en gammel bil, motorcykel eller en flot traktor eller andet komme og vise det frem. Det gør vi selvfølgelig for, at der er lidt sjovt at kigge på, men det er også en god mulighed for os at skabe noget mere opmærksomhed på byens købmand som et samlingssted, siger Marc Sonne-Hansen, bestyrelsesmedlem i Nim Butikstorv ApS.

I Nim Borgerforening håber formanden, at det nye initiativ med at gå sammen om en sensommerfest kan blive en tradition i Nim.

- Der lægges jo rigtig mange frivillige kræfter i at arrangere en byfest, så hvis flere foreninger kunne gøre det i fællesskab, bliver arbejdsbyrden knap så stor. Succesen afhænger imidlertid af, at folk bakker op om det, så det håber vi, at de gør, siger Martin Pedersen, formand Nim Borgerforening.

Søndag 22. august er der igen noget at fejre i Nim. Her markerer Marsk Stig Gruppen spejdernes 30-års jubilæum. Det sker kl. 10-14 ved spejderhuset ved Nim Skole, hvor spejderne byder på postløb, helstegt pattegris og aktiviteter for voksne og børn.

Annonce
Kultur For abonnenter

Holder langemand i ro lidt endnu: Det Gule Pakhus håber på, at en "helt" træder ind på scenen

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Sjuskede trailerparkeringer på Smedetorv: Spærrer ledige p-pladser for beboerne

Navne For abonnenter

Florin løftede stemningen i hvert rum han indtog: Kom til Danmark for at sikre sin fremtidige familie et bedre liv - og nåede det inden sin alt for tidlige død

Sport

Nyindkøb gav pote: HIC moste BK Amager og kunne endelig rotere spillerne i forløsende storsejr

Danmark For abonnenter

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

75-årigt kærestepar var blandt ofrene i Kongsberg-angreb

Hedensted For abonnenter

Institutions opkøb af huse bekymrer i landsby: Det er godt, at de er her, men det kan blive for meget

Horsens

17-årig mand opsøgt af større gruppe på egen bopæl og overfaldet med golfkølle: Politiet er talstærkt til stede på Hybenvej

Horsens For abonnenter

Her er området, hvor en ny skov ved Hansted skal rejses: Men hvad med vores udsigter og vores landbrug, spørger lodsejere

Kristendemokraternes formand: Pilen peger på Pape

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Digital sejr ad helvede til: Blæs projekt brugervenlighed i gang

Horsens

Nu bliver Gudenåen genskabt: Første etape bliver 600.000 kr. billigere end forventet

Annonce