Annonce
Ikast-Brande

By- og sportsfest bliver også aflyst

Sidste år var disse tre ”veteraner” fra Ejstrupholm Løbet - fra venstre Marianne Jonassen, Kirsten Hoffmann og Sussi Mortensen - i sving, men i år blev løbet aflyst, og det samme gælder nu by- og sportsfesten i Gludsted. Det er ensbetydende med færre penge til foreninger, påpeger Kirsten Hoffmann. Arkivfoto: Peter Hald
Aflysninger betyder, at mange foreninger kommer til at mangle penge. Hvad gør vi?, lyder det fra byrådsmedlem Kirsten Hoffmann.

Gludsted: Som så mange andre begivenheder bliver nu også by- og sportsfesten i Gludsted aflyst.

Byfesten plejer at finde sted i uge 33 i begyndelsen af august, men på grund af corona-restriktionerne har arrangørerne nu valgt at vente til næste år med at holde festen.

- Vi tør ikke binde an med det. Jeg tror også, at selv om vi valgte at gennemføre festen, så ville mange af sig selv fravælge den. Der er trykket på pause for større arrangementer resten af året - det er trist, siger Kirsten Hoffmann, der er med til at arrangere.

Kirsten Hoffmann er også byrådsmedlem, og set med byrådsbriller er hun bekymret for foreningslivet.

- Mange foreninger kommer til at mangle penge, fordi de ikke kan holde arrangementer såsom byfester og lignende. Det er faktisk noget, der bekymrer os i byrådet. Rigtig mange foreninger vil komme til at savne de indtægter, de ellers er vant til. Mange ting er allerede blevet aflyst. Vi har for eksempel været nødt til at aflyse Ejstrupholmløbet, og nu aflyses Præriefesten også... det er rigtig kedeligt, siger Kirsten Hoffmann.

Spørgsmålet er, om foreningerne kan finde alternative måder at tjene penge på. Kan det lade sig gøre, at man enkeltvis cykler eller løber penge ind?, foreslår Kirsten Hoffmann.

I hvert fald bliver der hårdt brug for ideerne i en tid, hvor det ikke lige er muligt at samle større menneskemængder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: I maj kom landet tilbage

Danmark

DMI lover sol og sommer på første officielle sommerdag - men så kommer efterårsvejret

Annonce