Annonce
Horsens

By med vokseværk og spørgelyst: Hvordan ser fremtiden ud for vores børn og ældre?

Kommunaldirektør Peter Sinding Poulsen holdt et oplæg om udviklingen i og omkring Egebjerg. Foto: Jens Amtoft

Kommunaldirektør Peter Sinding holdt oplæg om udviklingen i Egebjerg. Anledningen var lokalrådets årsmøde.

Egebjerg: Efter Lund/Vinten er Hansted-Egebjerg det område i Horsens kommune, der har haft den største befolkningstilvækst siden 2010.

Det kunne kommunaldirektør Peter Sinding Poulsen mandag aften fortælle til omkring 50 fremmødte borgere i Hansted-Egebjerg Forsamlingshus.

Det var Hansted-Egebjerg lokalråd, der havde inviteret kommunaldirektøren i anledning af rådets årsmøde.

Og udviklingen fortsætter i området med nogle endog meget store udstykninger på trapperne i bl.a. Nørrestrand.

Derfor var det også spørgsmål om dimensionering af de lokale institutioner, når befolkningstilvæksten stiger markant, der kom til at præge spørgsmålene til kommunaldirektøren.

- Vi undrer os lidt over, hvorfor der er så store udfordringer med at få plads til børnene, når man nu ved, at det befolkningsmæssigt kun går i én retning. Så burde det vel ikke være så svært at forudse, at der skal åbnes en institution mere, var der en af de fremmødte, der spurgte.

Hertil svarede Peter Sinding Poulsen, at det faktisk er meget svært at forudse den præcise udvikling.

- Vi har et eksempel i Østerhåb, hvor vi på tre måneder var nødt til at etablere plads til 150 børn i pavilloner. Det gjorde vi så, men derefter skulle vi med det samme til at planlægge den varige kapacitet. Der er svært at forudse, og herude er det f.eks. gået meget hurtigere, end vi havde regnet med, sagde kommunaldirektøren.

Han oplyste, at der netop er blevet opstillet tre pavilloner ved Naturcenter Skovgaard lige uden for Egebjerg som et midlertidigt dagtilbud.

Annonce

Stadig selvstændig

Der var også spørgsmål fremme om fremtiden for byens plejecenter, Egebakken, der tidligere har været lukningstruet.

- Har Egebakken en størrelse, så det kan blive bevaret, lød et af spørgsmålene til kommunaldirektøren.

- Jeg har ikke mødt ret mange politikere, der synes, der er fantastisk interessant at profilere sig på at lukke lokale plejecentre. Administrativt kan der godt have været et beregnet grundlag, der sagde, det vil være mere rationelt at lukke Egebakken, men jeg har ikke hørt nogen politikere snakke om det. Men derfra og så til at sige, om det skal udvides, det kan jeg ikke rigtig sige noget om, sagde Peter Sinding Poulsen.

Han fortalte, at med bl.a. udstykningen på Nørrestrand skal der også tages stilling til, hvad man vil gøre ved Egebjergskolen.

- Der kan komme op til 2500 til 3000 mennesker mere i Hansted-Egebjerg, så der skal udbygges på Egebjergskolen, sagde Peter Sinding Poulsen.

I første omgang skal skolen udvides med tre-fire klasser.

- Men hvad der skal ske på længere sigt, er der ikke taget stilling til. Måske skal der være en satellit til Egebjergskolen ved Nørrestrand. Det kunne være en mulighed, sagde kommunaldirektøren.

Han kom også ind på det tilbagevendende emne, om Hansted og Egebjerg er i fare for at vokse sammen med Horsens.

- Jeg kan ikke se i kommuneplanen, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Det slutter ved Nørrestrandskrydset. Det, der ligger nord for Nørrestrandskrydset, er udlagt til offentligt formål. Når jeg ser mange år frem, så tror jeg, at Egebjerg stadig vil have den her byafgrænsning, sagde kommunaldirektør Peter Sinding Poulsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce