Annonce
112

Butikstyve brugte børn til at distrahere personalet

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Horsens: Netto på Ørnstrupvej i Horsens var mandag aften ved 20.30-tiden udsat for et udspekuleret forsøg på butikstyveri.

- Fire personer kom ind i butikken. Ifølge butikkens personale er der formentlig tale om mor, far og to børn. Og mens børnene distraherede personalet, forsøgte de to voksne at køre en fyldt indkøbsvogn gennem kassen uden at betale for varerne, fortæller vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

Planen mislykkedes dog, da personalet i butikken holdt varerne tilbage. De fire personer stak af i en ældre grå Mercedes Benz model 300. Den har ifølge vidner en nummerplade, der begynder med AK og så formentlig et syv-tal.

- Personalet i butikken har fortalt, at de fire personer tidligere har været på stedet for at stjæle, så derfor var de ekstra opmærksomme på dem mandag aften, fortæller Stig Simonsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce