Annonce
Brædstrup

Butikscafé er udsat et år

Oprindelig var det planen, at købmandscafeen skulle bygges til Træden Forsamlingshus ud i havesiden. Nu skal et udvalg imidlertid se på forskellige placeringer. Her ses Hannah Hedevang, Henning Kjempenes og Henriette Kragelund fra Købmandsforeningen. Arkivfoto

Pengene til en købmandscafé i Træden er hjemme. Alligevel udsætter de frivillige bag projektet butiksdrømmen i et år.

Annonce

Træden: Siden 2015 har en gruppe frivillige arbejdet på at skabe et lokalt samlingssted for landsbyerne Tønning, Træden, Troelstrup og Gammelstrup. Målet er at skabe en købmandscafé i Træden Forsamlingshus, hvor områdets beboere kan få de mest almindelige fornødenheder, men hvor man også kan få en snak med naboen over en god kop kaffe i cafeen.

For at nå den drøm er tanken at udvide Træden Forsamlingshus med cirka 30 kvadratmeter, så der bliver plads til en købmandscafé. Prisen for byggeriet, som kal opføres med frivillig arbejdskraft, er cirka 250.000 kroner. De frivillige bag købmandscafeen har derfor været aktive med at søge forskellige fonde, og i foråret fik man de sidste penge hjem. Alligevel har de frivillige i Købmandsforeningen valgt at udsætte byggeriet i et år.

- Vi er stadig i gang, og vi holder også caféaftener i forsamlingshuset cirka en gang om måneden, men selve byggeriet har vi valgt at udsætte et år. Det skyldes, at vi gerne vil have, at forsamlingshusets bestyrelse og købmandsforeningens bestyrelse skal have et bedre samarbejde omkring det. Derfor har vi nedsat et fælles udvalg fra de to bestyrelser, som ser på, hvad og hvordan det skal gøres, siger Hannah Hedevang, formand for Købmandsforeningen.

Det er selvfølgelig frustrerende, når man er i gang med et udviklingsprojekt, som man ikke ved, hvad bliver til. Til gengæld ved vi, at de fleste projekter oplever bump på vejen.

Hannah Hedevang, formand for Købmandsforeningen
Annonce

Et fælles projekt

Oprindeligt var det tanken, at købmandscafeen skulle bygges ud bag ved forsamlingshuset. Siden er der imidlertid opstået tvivl om, hvorvidt det nu også er den bedste placering, eller om købmandscafeen skulle ligge foran forsamlingshuset eller et helt tredje sted.

- Hele placeringen er et af de spørgsmål, som det fælles udvalg nu arbejder med, siger Hannah Hedevang.

De frivillige havde håbet, at de allerede i løbet af foråret kunne være begyndt på byggeriet, og derfor er udsættelsen et skridt tilbage. Det kunne formanden godt have undværet.

- Det er selvfølgelig frustrerende, når man er i gang med et udviklingsprojekt, som man ikke ved, hvad bliver til. Til gengæld ved vi, at de fleste projekter oplever bump på vejen, og måske er det her, hvad der skal til for, at det bliver godt i den sidste ende. Men ting tager tid. Vi vil jo gerne have, at det bliver et fælles projekt for hele byen, som alle føler, de er med i, siger Hannah Hedevang.

Annonce

Søger flere fonde

Selvom de frivillige nu har pengene i hus til at bygge for, vil købmandsforeningen alligevel bruge det næste år til at søge flere fondsmidler.

- Vi vil fortsætte med at søge fonde, for enten udvikler projektet sig til noget mere eller noget andet. Vi søger også fonde for at dække driftsmidlerne ind i de første to år. Det giver en større stabilitet i tingene, og vi bliver knap så afhængige af, at det skal være så virksomhedsagtigt, så vi kan tænke på vores egen befolkning. Det er jo for vores eget samfund, at vi laver projektet, siger Hannah Hedevang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Julia frygter, at der sker ulykke ved trafikeret kryds - kommunen er på vej med løsning

Danmark

Interview: 'Jorden kalder' tænkte Jens Rohde, mens han sad og følte sig helt på månen

Annonce