Annonce
Læserbrev

Butik er en 'øjebæ': Dette er overhovedet ikke fremmende for hotellet og ej heller for handelslivet i byen

To benzintanke og en Netto-butik som det første, vores gæster ser, når de ankommer til vores by, er langt under lavmål.


Læserbrev: Er der da virkelig ingen, der kan se, at Nettos placering er helt forkert?

Udsigten fra strandhotellet bliver da fuldstændig ødelagt. Hvordan skal hotellet tiltrække gæster med en udsigt til en Netto-butik med varegård og parkeringsplads, lige hvor de i dag har udsigt?

Netto er en øjebæ!

Noget helt andet er, at Netto ikke ligger sammen med andre butikker, så der er ingen fordele for andre butikker overhovedet. I alle andre byer ligger to-tre-fire butikker i samme område, så de kan komplementere hinanden. Men nej, ikke i Juelsminde.

Dette er overhovedet ikke fremmende for hotellet og ej heller for handelslivet i byen.

Jeg kan derfor også være dybt forundret over, at familien Brix fra Palsgaard har givet Netto plads på Færgeengen.

Palsgaard gør så mange fremragende ting for Juelsminde by, men i denne sag forstår jeg dem simpelthen ikke!

To benzintanke og en Netto-butik som det første, vores gæster ser, når de ankommer til vores by, er langt under lavmål.

Det må vi kunne gøre bedre.

Annonce
Arkivfoto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ønskebørn-ejer om nethandel: Jeg er udfordret og bekymret - men som detailhandel bør vi ikke være sure

Læserbrev

Lokalafdelingen i DN burde have stukket fingeren i jorden inden anke

Læserbrev: Så kom afgørelsen fra Klagenævnet, og Klagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afslag med den mindst mulige margin med stemmerne tre mod to. Fakkegrav Badehotel nedbrændte for syv år siden, og et ønske om at opføre boliger på stedet har været igennem flere instanser. Politikerne i Hedensted Kommune gav tilladelse til, at der kunne opføres boliger på stedet, og den beslutning bakkede vi op om i Stouby og Omegns Lokalråd. En dispensation, der lå lige til højrebenet, for hvem kunne byggeriet genere, og den største del af byggeriet, Pakhuset, havde i forvejen været ombygget til ejerlejligheder. Endvidere bliver der uændret adgang for offentligheden til at benytte den private parkeringsplads på Fakkegravgrunden, hvorfra der er en sti ned til den fineste badestrand. Imidlertid fandt lokalafdelingen i Danmarks Naturfredningsforening (DN) sig kaldet til at indklage kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet, efter at Kystdirektoratet havde givet en dispensation, og dette igangsatte en proces, der er årsag til, at hotellet på syvende år henligger som en brandtomt, der skæmmer vores flotte naturområde ved Vejle Fjord. DN er høringsberettiget, men Stouby og Omegns Lokalråd, der repræsenterer hele Stouby-området, har ingen høringsret, selv om vi vel er de nærmeste til at blive spurgt. Det er så let at trykke på knappen og indklage en afgørelse, og i denne sag er lokalafdelingen i DN helt ude af trit med de ønsker, som kommunens politikere og et stort flertal af lokalbefolkningen har. Lokalafdelingen i DN burde have stukket fingeren i jorden og drøftet kommunens tilladelse med politikerne, lokalrådet og bygherren for at afsøge et kompromis, inden man indklagede afgørelsen. Jeg fornemmer, at lokalforeningen i DN gerne ville have været denne sag foruden, men der er ingen vej tilbage, efter at formanden for DN har udtalt, at hun helt bakker op om lokalafdelingens beslutning. Visuelt vil et byggeri af boliger på Fakkegravgrunden ikke ændre noget i forhold til de nu nedbrændte bygninger, idet der er lagt op til, at boligerne opføres på eksisterende sokkel, og man kan undre sig over, at den ene by efter den anden kan få dispensation til at bygge højhuse langs havne, der er til gene for naboer. Som formand for lokalrådet og som lokal turistguide møder jeg rigtig mange borgere og turister, der er meget forundrede over, at Fakkegrav fortsat ligger som en ruin. Når jeg er ude ved Træskohage Fyr med turister i Salatfadet (traktortrukkket persontransportvogn), er der et stort ønske om at se ruinen, og jeg kører gerne forbi Fakkegrav med fortællingen om, hvorfor Fakkegrav fortsat ligger som en ruin.

Nyheder

Ejeren af den genfundne 12 uger gamle hundehvalp Nala: Jeg er så taknemlig og glad for at være i live

Annonce