Annonce
Horsens

Budgettet i Horsens er vedtaget: Ingen ville for alvor lege med Venstre

Budgettet for Horsens Kommune blev vedtaget mandag aften. Forud gik en halvanden time lang debat om Venstres syv ændringsforslag, der dog alle blev forkastet. Arkivfoto
Venstre fremsatte syv ændringsforslag til budgettet ved byrådets andenbehandling mandag aften. De faldt alle, og et enkelt medlem af Venstre, Birthe Knudsen, valgte endda at bryde partilinjen.

Horsens: Budgettet for Horsens Kommune er nu endeligt vedtaget. De fem forligspartier, S, K, SF, LA og DF, fastholdt ved anden og sidste behandling af budgettet mandag aften deres støtte til den budgetaftale, de indgik for halvanden måned siden.

Venstre havde stillet i alt syv ændringsforslag til andenbehandlingen, men de faldt alle. Ikke engang internt kunne Venstre mønstre enighed. Birthe Knudsen valgte konsekvent at undlade at stemme, da de syv ændringsforslag kom til afstemning. Den usædvanlige disposition forklarede hun i en pause under debatten.

- Jeg har haft noget tid til at tænke over det, og jeg er kommet frem til, at jeg synes, at vi burde have stemt for det budget, der var indgået en aftale om. Det er en god aftale. Derfor meddelte jeg i aftes, at jeg ikke ville stemme for ændringsforslagene. Jeg ville heller ikke stemme imod mit eget parti, så jeg valgte at undlade at stemme, sagde hun.

Venstres gruppeformand, Martin Ravn (V), sagde efter byrådsmødet, at han var overrasket over Birthe Knudsens enegang.

- Vi har jo været fælles om det her indtil nu, og Birthe Knudsen stemte nej til budgettet ved førstebehandlingen. Vi siger jo typisk, at der er højt til loftet og langt til døren i Venstre, men jeg ser da frem til at få en uddybende forklaring fra Birthe, sagde han.

Annonce
Vi siger jo typisk, at der er højt til loftet og langt til døren i Venstre, men jeg ser da frem til at få en uddybende forklaring fra Birthe.

Martin Ravn (V), gruppeformand

Nej tak fra forligspartierne

Folkebladet har tidligere præsenteret Venstres ændringsforslag om blandt andet at sænke skatten, ansætte en stadsarkitekt og øge støtten til iværksættere.

Forslagene blev debatteret i omtrent halvanden time, og flere partier udtrykte sympati for nogle af forslagene. Det hele blev imidlertid indledt med, at forligspartierne på skift takkede nej til Venstres forslag. På grund af respekten for det allerede indgåede forlig, lød det.

- Det er helt i tråd med den demokratiske proces, at Venstre stiller de her ændringsforslag, og jeg ved, at det har været et stort arbejde. Men vi kan ikke stemme for nogen af forslagene, for det ville være at løbe fra det ansvar, vi har påtaget os med at være med i forliget, sagde Claus Kvist Hansen (DF).

Paw Amdisen kaldte Venstres forslag for "paradeforslag".

- Det her handler måske egentlig bare om at drille de borgerlige partier med forslag om skat og stadsarkitekt, som Venstre ved, at de godt ville kunne støtte, sagde han.

En lidt speciel situation

Flere partier spurgte om det, og Martin Ravn bekræftede i byrådssalen, at et ja til ændringsforslagene ikke ville betyde, at Venstre kunne stemme for budgettet.

- Det er en lidt speciel situation, men vi forsøgte at trække beslutningen om Ringvej Syd ud af budgettet og over i økonomi- og erhvervsudvalget, men det lykkedes ikke. Hvis borgmesteren havde ønsket det, kunne vi have været med i budgettet, men stået udenfor på enkelte punkter. Det er en mulighed, som de socialdemokratiske borgmestre i Odense og Aarhus godt kan finde ud, når de laver forlig, konstaterede han.

Der var sporadisk støtte til enkelte af Venstres forslag. Enhedslisten, der ligesom Venstre står uden for budgetaftalen, stemte som det eneste parti for to af ændringsforslagene: forslaget om at halvere PR-puljen og forslaget om at ansætte en stadsarkitekt.

Jakob Bille (LA) undlod at stemme ved afstemningen om en skattesænkning og en stadsarkitekt, mens også Esben Hedeager (K) valgte at stemme hverken ja eller nej til forslaget om en stadsarkitekt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Villa lænset for designermøbler

Leder For abonnenter

Leder: Sæt et ansigt på, Skat

På et klassisk medie som vores kan man godt kaste et beundrende blik i retning af, hvor mange kommunikationsfolk der efterhånden er ansat i offentlige og private organisationer. Skulle nogen tro, at en vigtig opgave for en kommunikationsafdeling er at betjene offentligheden og diverse medier hurtigt og effektivt, kan jeg afsløre, at sådan er det langt fra altid. Eller hos Skat. Fredag før vinterferien nåede rygterne om en stor rokade frem til avisen. Skattestyrelsen rømmer den gamle adresse i Horsens og rykker i stedet ind i Guldberghus på Grønlandsvej. Tre andre lejere skal derfor flytte ud. Det er en vigtig nyhed, som har betydning for rigtig mange lokalt. På avisen indleder vi derfor jagten på nogen, som kan fortælle os flere detaljer. Avisens journalist kommer fredag eftermiddag igennem til Skattestyrelsens pressefunktion, der ikke vil udtale sig, men i stedet henviser til Administrations- og Servicestyrelsen. Denne styrelses presseafdeling svarer ikke på avisens opkald før mandag formiddag, da en medarbejder korrigerer noget af det, avisen skrev lørdag. Den pågældende kan vi ikke få lov at citere med navn, og vi kan ikke komme til at tale med andre. En uge senere modtager vi et skriftligt svar fra samme afdeling, som nu korrigerer sig selv i forhold til det første svar og svarer på en række spørgsmål. I skriftlig form og uden navn på afsenderen. Med andre ord: I en sag, der handler om flytning af 300-400 arbejdspladser, kan avisen på intet tidspunkt komme til at tale med en ansvarlig chef, hverken én med kommunikationsansvar eller én med direkte ansvar for afdelingerne i Horsens. For en styrelse, der i den grad har brug for at genoprette sin troværdighed, er det ganske enkelt et klasseeksempel på, hvordan man ikke skal gøre. Det er muligt, at Skattestyrelsen havde en helt anden plan for, hvordan nyheden om flytningen skulle lanceres. Men punkt 1 i håndbogen om krisestyring er at handle hurtigt og stille sig til rådighed. Måske skulle Skattestyrelsen søge råd hos SAS' pressechef Kristoffer Meinert, som i parentes bemærket havde haft jobbet i en uges tid, da en vis reklamefilm blev lanceret.

Annonce