Annonce
Horsens

Budgettet er skredet: Udvalg skal finde 13 millioner i 2020

Formanden for Velfærds- og Sundhedsudvalget i Horsens Kommune, Ellen T. Schmidt, kalder det nødvendigt, men ærgerligt, at man må reducere budgette for 2020. Arkivfoto
Velfærds- og Sundhedsudvalget har sat rammen for, hvordan man reducerer aktiviterne og vender økonomien i udvalget. Indsatserne byder på sammenlægninger og reduktion af særligt iværksatte initiativer.

Horsens: Det er aldrig sjovt at skulle reducere serviceydelser. Slet ikke for de 13 millioner millioner kroner, Horsens Kommunes Velfærds- og Sundhedsudvalg nu tager fat på at finde - for at vende skuden og justere budgettet for 2020.

På et møde i sidste uge godkendte et enigt udvalg dét indsatskatalog, der sætter rammen for, hvor man - så skånsomt overfor borgerne, som muligt - finder pengene, udvalget har aftalt at styrke næste års budget med.

- Ud af et budget på 1,7 milliarder lyder det måske ikke så vanskeligt, men mange af vores aktiviteter er lovbundne, så det er slet ikke så enkelt. I forvejen er det ikke meget flødeskum, vi har, siger formand for velfærds- og sundhedsudvalget Ellen T. Schmidt (S).

Formanden understreger, at der ikke er tale om en spareøvelse dikteret oppefra, men en budgetomlægning, der sker på udvalgets initiativ.

Blandt andet på grund af, at demografien - særligt på ældreområdet - ikke er fulgt med budgettet i begyndelsen af 2019.

Annonce

Allerede i februar fik vi en melding om, at vi ikke kunne holde budgettet for 2019. Vi har ikke været gode nok til at optimere, og dét er vi nødt til at tage ansvar for, så dét ikke forsætter ind i 2020.

Ellen T. Schmidt (S), formand for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvikling må ikke fortsætte 2020

I juni var der da også trykkede miner i byrådssalen, da borgmesteren ved årets første budgetopfølgning kunne præsentere en prognose, der blotlagde et voldsomt merforbrug på driften. Hvis der ikke blev handlet inden årets udgang, ville det samlede minus løbe op i 117,9 millioner kroner.

Dengang forklarede borgmester Peter Sørensen (S) de yderligere omkostninger med, at der siden 2012 har været kalkuleret med merudgifter på nogle poster og mindre udgifter på andre. Noget, som ikke er gået efter drejebogen i 2019, hvor der har været færre udgiftposter under det forventede.

Det har især været tilfældet i Velfærds- og Sundhedsudvalget, der har stået for en stor luns af det samlede merforbrug.

- Allerede i februar fik vi en melding om, at vi ikke kunne holde budgettet for 2019. Vi har ikke været gode nok til at optimere, og dét er vi nødt til at tage ansvar for, så dét ikke forsætter ind i 2020, siger Ellen T. Schmidt.

Høringssvar kan hjælpe til bedre løsninger

Blandt indsatserne for 2020-2023, der blev præsenteret på gårsdagens udvalgsmøde, er det posterne 'Udsatte vokse og borgere med handicap' og 'Ældre med særlige behov', der tegner sig for de største reduktioner.

Her bliver der blandt andet lagt op til at omlægge samværstilbuddene Stoppestedet og Gnisten i Brædstrup, ved - som planlagt - at samle kommunens demenstilbud på Klovenhøj Centret og ved at reducere den såkaldte klippekortsordning i hjemmeplejen med 15 minutter pr. besøg.

Samtidig forelås det, at der skæres 50 procent af en række specifikke initiativer, der i 2016 blev iværksat for ældre med særlige behov. For til gengæld at bibeholde den nuværende aktivitets- og demensindsats på ældreområdet.

- Vi ærgrer os naturligvis over, at vi skal ændre ved de her ting. Særligt på vegne af de borgere, der bliver berørt af det, siger udvalgsformanden.

Næste skridt i processen er, at de foreslåede indsatser, der skal skrabe kroner og ører sammen, kommer i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet og MED-system.

- Forhåbentlig kan høringssvarene også give nogle konstruktive forslag til endnu bedre løsninger, men det her er noget, der gør ondt, så det er helt forståeligt, hvis der også kommer kritiske tilbagemeldinger, siger Ellen T. Schmidt.

Høringsvarene behandles i velfærds- og sundhedsudvalget 9. oktober, hvor der træffes en endelig afgørelse om initiativerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvor skal pædagogerne komme fra?

Et vigtigt skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Sådan beskriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil resultatet af den aftale, som regeringen har indgået med støttepartierne fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen sikrer 1,6 milliarder kroner ekstra til landets kommunale børnehaver og vuggestuer frem mod 2025. Første del af puljen på 500 millioner kroner er på vej ud i kommunerne om meget kort tid. Pengene er øremærket til mere personale, så "børnene får den opmærksomhed, de har fortjent" som ministeren udtaler i en pressemeddelelse. Og det er mere end blot tomme ord. Kommunerne skal nemlig bevise, at de har brugt pengene på netop mere personale, og samtidig skal kommunerne dokumentere, at de flere voksne i daginstitutionerne ikke må føre til et fald i andelen af uddannede pædagoger. Man kan med andre ord ikke blot bruge pengene på uuddannede pædagogmedhjælpere for at få flest mulige hænder for pengene. De 500 millioner kroner er fordelt efter antallet af børn i 0-5 års alderen. De ekstra millioner betyder dog også, at det bliver lidt dyrere for forældrene at få deres børn passet. Ifølge SF's Jakob Mark bliver det dog ikke et problem, idet han mener, at mange forældre er villige til at betale mere for flere hænder omkring deres børn, hvilket han meget vel kan have ret i. På et budgetborgermøde i Odder i efteråret var der i hvert fald flere forældre, der spurgte, hvorfor kommunen ikke bare satte taksterne op, hvis der manglede penge. Svaret var, at det kan man ikke, fordi kommunerne ifølge loven kun kan sende 25 procent af prisen for en vuggestue- eller børnehaveplads videre til forældrene. Det betyder så, at forældrene nu skal betale lidt ekstra for de millioner, regeringen har fundet til kommunernes daginstitutioner. Spørgsmålet bliver bare, om man kan finde det antal uddannede medarbejdere, der skal til for at leve op til regeringens aftale. Ifølge tal fra pædagogernes fagforening, BUPL, var der i december 2019, hvad der svarer til mindre end 70 fuldtidsledige pædagoger i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner tilsammen. Dertil kommer selvfølgelig pædagogiske assistenter. Alene i Horsens regner man med, at der kan ansættes mindst 35 flere voksne allerede i år. I Odder bliver der kun penge til en lille håndfuld, mens Hedensted får råd til cirka det dobbelte. Der skal med andre ord også kigges på, hvor de mange flere hænder skal komme fra.

Horsens

Her er væggene tykke og solen leverer energi: Horsens' mest klimavenlige boligområde står færdigt

Annonce