Annonce
Læserbrev

Budgetkrig om fysioterapi rammer mennesker med handicap

Mennesker, hvis førlighed og livskvalitet er helt afhængig af den træning, lægen har visiteret dem til, skal ikke være kastebold i en kamp om kroner.

Læserbrev: Theis har cerebral parese (spastisk lammelse). Han er 33 år og vild med fysisk træning.

"Jeg kan mærke indeni, at jeg har det bedre. Det giver en stor gejst, at det går fremad, og min livsglæde er blevet langt større", siger Theis.

Vægten er gået ned, og det fysiske og mentale overskud er gået op.

Det er langtfra alle, der træner lige så intensivt som Theis. Men alle fortæller den samme historie. Det giver dem velvære og en oplevelse af at gøre noget godt for dem selv.

Vi har længe vidst, at fysisk aktivitet, bevægelse og motion er helt afgørende - ikke alene for velvære, men som erstatning for medicin, til at reducere smerter og forebygge alvorlige sygdomme.

Derfor har børn, unge og voksne med cerebral parese siden 1989 haft ret til vederlagsfri fysioterapi for at kunne forbedre og vedligeholde deres funktionsniveau.

Vederlagsfri fysioterapi er - for de fleste - et helt og absolut nødvendigt træningsminimum.

Alligevel har rigtig mange i efteråret oplevet at få aflyst, reduceret eller udskudt deres fysioterapi.

En undersøgelse viser, at ca. 25 pct. har fået ændret deres tilbud, og små 20 pct. forventer, at de vil få mindre vederlagsfri fysioterapi i 2020, end de fik i 2019.

Forklaringen er, at overenskomsten mellem fysioterapeuterne og det offentlige indeholder en økonomisk ramme, som ikke må overskrides, og fysioterapeuterne er forpligtet til at sørge for, at det ikke sker.

Det er baggrunden for, at mange af vores medlemmer har oplevet et sandt kaos i den vederlagsfri fysioterapi i efteråret. Og det går ikke over. Vi vil se det samme hvert efterår, så længe overenskomsten ikke ændres.

Det er ikke rimeligt, at borgere med et åbenlyst behov for hjælp tages som gidsler i en økonomistyringskamp.

Mennesker, hvis førlighed og livskvalitet er helt afhængig af den træning, lægen har visiteret dem til, skal ikke være kastebold i en kamp om kroner.

Der må skaffes de midler, som er nødvendige for at sikre, at alle, der er afhængige af det, får den fysioterapi, de har behov for.

Annonce
Lone Møller. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Det kan ramme andre at tage barnet ud for at holde ekstra ferie

Er det i orden at tage sit barn ud af skolen uden for skoleferierne, fordi det passer forældrene bedst at rejse på "skæve" tidspunkter? Tja, hvis Horsens Folkeblads følgere på Facebook er en rettesnor, er det helt op til forældrene. Omvendt slår lokale skoleledere fast, at det altså betyder noget at komme i skole hver dag - ikke mindst for klassens trivsel. Jeg kan godt forstå, at mange jagter en ski- eller solferie uden for de hundedyre rejseuger. En familie sparer mange penge ved at rykke afgangen en uge eller to. En anden anfører, at det for eksempelvis en sygeplejerske ikke er et ta' selv-bord at vælge ferie. Også et validt argument. I det hele taget lever mange i dag et arbejdsliv, hvor ferieugerne langt fra er skåret i granit. Traditionerne har flyttet sig gevaldigt på det punkt i de seneste generationer. Men der er også ting, der trækker alvorligt den anden vej: Antallet af forældre, der beder om fri på børnenes vegne, er stigende i Horsens Kommune. Det sker flere end 2000 gange på et skoleår - mod godt 1600 for bare tre år siden. En enkelt fridag til moster Odas begravelse tæller ikke med her. Vi taler om minimum fem dage inden for en kalendermåned, så i praksis handler det om ferierejser. Fortsætter den tendens, ender vi med klasser, hvor der i nogle uger bliver langt mellem eleverne. En skoleforsker i Politiken har også en pointe med følgende udmelding: - Danske forældre har en forbrugeragtig holdning til skolen. Forstået på den måde, at de ser det som skolens opgave at levere et godt tilbud til eleverne. Men deres egen indsats tænker de måske ikke så meget på at prioritere. Nej, et barn mister ikke vigtig læring af at være væk en uge eller fire i løbet af folkeskoleårene. Men handlinger har konsekvenser for andre: Lærere, skoleledere og ikke mindst klassekammeraterne. - Det er ren egoisme at tage barnet ud, lød det fra en forælder i Folkebladet. Så langt vil jeg ikke gå, for den enkelte kan have gode grunde til at bede om fri. Men tænk over signalet, der sendes: Det bør ikke være noget, "man bare lige gør".

Horsens

Formand for børneudvalget i sag om ferieønsker: Tænk over det signal, I sender

Annonce