Annonce
Læserbrev

Budgetaftale i Odder: Det er lykkedes at sikre penge til tre radikale mærkesager

Over de senere år har vores skoler opbygget en alt for stor gæld til kommunen, som de ingen chance har for at betale tilbage. Det er demotiverende for både lærere og ledere, og derfor kommer vi nu skolerne i møde ved at fjerne 5,6 mio. kr. ud af den samlede gæld på 9,4 mio. kr.

Læserbrev: Der er stærke radikale aftryk i budgetaftalen for 2020 i Odder, som vi vedtog på byrådsmødet torsdag.

På trods af en stram økonomi i kommunen er det lykkedes at sikre penge til tre radikale mærkesager: grøn omstilling, udvikling af midtbyen i Odder og en økonomisk håndsrækning til skolerne.

I den nye budgetaftale nedsætter byrådet et nyt udvalg, som skal komme med forslag og initiativer til en mere grøn og bæredygtig udvikling i Odder Kommune. Jeg er både stolt og glad for at blive formand for dette klimaudvalg.

Klimaet og den grønne omstilling har været en mærkesag for De Radikale i budgetforhandlingerne. Derfor er jeg meget glad for, at de andre partier i budgetaftalen bakker op om udvalget.

Nu ser jeg frem til, at vi skal i arbejdstøjet og sammen løfte opgaven med den grønne omstilling.

Udvalget skal sammensættes bredt og have medlemmer fra erhvervslivet, forsyningsselskaberne, de grønne organisationer, skolerne, ungebyrådet m.fl.

Der følger også økonomi med. Til den grønne omstilling afsættes der nemlig yderligere 1,5 mio. kr. i 2020 udover de fire mio. kr., der allerede er afsat i perioden 2020-2023.

I budgettet bliver det bekræftet, at der fortsat skal afsættes midler til udviklingen af Odder midtby.

Sidste år afprøvede vi Folkeparken foran rådhuset. Det var en kæmpe succes, og derfor har det været vigtigt for De Radikale, at vi fastholder planerne om at udvikle Odder midtby til et levedygtigt kraftcenter over de kommende år.

Odder Kommune har en presset økonomi, og derfor har børn og unge fyldt meget i forhandlingerne. Vi er både glad og skuffet over, hvordan prioriteringen af området er endt.

Vi mener, at børn og unge trænger til et løft i Odder Kommune. Derfor havde vi gerne set, at skoler og daginstitutioner var blevet fritaget for den årlige effektivisering på én pct. Det var der desværre ikke flertal for, og det, synes jeg, er rigtig ærgerligt.

I budgettet er der fundet penge til at eftergive hovedparten af den milliongæld, som har tynget kommunens skoler. Og det er et resultat, som vi er meget tilfredse med.

Over de senere år har vores skoler opbygget en alt for stor gæld til kommunen, som de ingen chance har for at betale tilbage.

Det er demotiverende for både lærere og ledere, og derfor kommer vi nu skolerne i møde ved at fjerne 5,6 mio. kr. ud af den samlede gæld på 9,4 mio. kr.

Det løser ikke alle problemer, men det er et første og vigtigt skridt på vejen mod at få genoprettet skolernes økonomi.

Annonce
Kresten Bjerre. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Uheld i morgentrafikken på E45

Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgelige og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce