Annonce
Horsens

Udsolgt! Ikke én, men to gange i Horsens

Bryan Adams kommer til at spille for fulde huse begge aftener i Horsens. Arkivfoto: Morten Pape
Horsens & Friends melder udsolgt til den anden koncert i marts næste år.
Annonce

Horsens: Udsolgt! Ikke én, men to gange i Horsens.

Den bedrift kan den canadiske rockstjerne Bryan Adams nu skrive på sit cv. I forrige uge blev billetterne til hans koncert den 18. marts næste år udsolgt på under 20 minutter. Det fik arrangørerne i Horsens & Friends til at stable en ekstrakoncert på benene, og da billetsalget til dén koncert begyndte tirsdag, var der igen trængsel ved billetlugen. Så meget trængsel, at Horsens & Friends hen under aften kunne melde udsolgt til koncert nummer to, som finder sted dagen efter den første, altså den 19. marts i Forum Horsens.

Der var cirka 4500 billetter i udbud til hver koncert, og Horsens & Friends direktør Claus Visbye sagde, før salget åbnede, at han håbede, at ekstrakoncerten ville komme "ekstremt tæt på" at blive udsolgt. Det ønskede gik altså mere end i opfyldelse.

Annonce

Har solgt 65 millioner albums

Koncerterne i Horsens i marts næste år er et led i 59-årige Bryan Adams turné med det aktuelle album "Shine A Light".

De mange fans får dog formentlig også lejlighed til at høre nogle af de moderne klassikere, musikeren står bag.

Adams har solgt flere end 65 millioner albummer siden gennembruddet i begyndelsen af 1980'erne, og han har sat sin signatur på hit som "Summer of 69" og "Everything I Do - I Do It For You" og "Can't Stop This Thing We Started" for at nævne nogle.

Han optrådte også i Horsens i 2001, da han spillede for cirka 4000 publikummer i Lunden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce