Annonce
Erhverv

Brugtvognsforhandler: Noget af en kunst at skaffe nok brugte biler

Svend Erik Rasmussen, der ene mand driver SE Biler, har aldrig haft ambitioner om at udvide firmaet. - Det passer mig fint at drive det som et enmands firma, siger han. Foto: Villy Jensen
Svend Erik Rasmussen fra SE Biler i Brande skal bruge opfindsomhed og meget tid på at skaffe tilstrækkeligt mange nyere brugte biler.

Brande:  Problemerne med at skaffe brugte biler er en udløber af corona pandemien i verden.

For Svend Erik Rasmussen, der driver SE Biler i Brande, kræver det ekstra opfindsomhed og arbejde at skaffe brugte biler til sit bilsalg.

På de nye biler er der i dag lang leveringstid, og det smitter også af på udbuddet af brugte biler.

Annonce

- Jeg må kæmpe ekstra hårdt i øjeblikket for at skaffe nyere brugte biler. Det sker via annoncering og ekstra tid på nettet, og det lykkedes da heldigvis også i en vis udstrækning, fortæller Svend Erik Rasmussen, der ikke tror, at nyvognssalget retter sig foreløbig.


Jeg må kæmpe ekstra hårdt i øjeblikket for at skaffe nyere brugte biler.

Svend Erik Rasmussen


- Som jeg forstår det, er det blandt andet mangel på microchips, der forsinker produktionen af nye biler, siger han.

Men det lykkedes dog at holde et pænt udbud af nyere biler hjemme, så kunderne har noget at vælge i mellem.

- De biler jeg sælger er enten nysynet eller i stand til at blive synet, forklarer Svend Erik Rasmussen, der ser lyst på fremtiden.

- De mindre biler er i dag bedre end nogensinde og giver et fornuftigt økonomisk regnestykke, og med mit medlemskab af Dansk Bilforhandler Union er mine kunder godt dækket ind i forhold til garantier, siger han.

Mest de små biler

Svend Erik Rasmussen har siden 1985 solgt brugte biler fra adressen på Brandlundvej i Brande.

- Jeg sælger primært mindre biler med maximum-alder på fem år. Ikke fordi jeg ikke vil sælge de større modeller, jeg har bare aldrig været god til de store modeller, og så synes jeg også at de bør præsenteres på en anden måde, end den udendørs udstilling jeg har, fortæller Svend Erik Rasmussen, der fik sin uddannelse som mekaniker i Skodborg ved Vejen og ved lidt af en tilfældighed endte i Brande.

- Jeg har en bror, der på det tidspunkt boede i Brande, og han fortalte mig, at der var en bygning med værksted til salg på Brandlundvej i Brande.

På det tidspunkt var han så småt startet med at sælge brugte biler på fritidsbasis hjemme fra forældrenes hjem. Det blev starten på bilsalg i Brande med eget klargørings værksted.

Annonce

Kunsten at skaffe biler

- I de første mange år havde jeg en aftale med mange nyvognsforhandlere, som kontaktede mig når de fik biler ind i bytte. Og samtidig tog jeg på bilauktioner, hvor mange biler kom under hammeren. Men alt det er væk i dag. Nyvognsforhandlerne sætter i dag deres indbytningsbiler på nettet, og det samme gælder for auktionen, hvor der i dag skal bydes over nettet, hvis man vil købe brugte biler, fortæller Svend Erik Rasmussen.

- Heldigvis får jeg også mange biler ind via andre kanaler. Jeg har oparbejdet en stor trofast kundeskare, og oplever tit at jeg bliver kontaktet i forbindelse med dødsfald, skilsmisser eller når ældre medborgere træffer en beslutning om, at de ikke vil køre bil mere, fortsætter Svend Erik Rasmussen, som ser flere fordele i, at der er en personlig kontakt.

- Jeg får mulighed for at gå bilen ordentligt efter, og så er jeg samtidig behjælpelig med at få bilen afmeldt – både ved motorkontoret og forsikringsselskabet, forklarer han.

Annonce

God efterspørgsel

Der er stor efterspørgsel efter mindre brugte biler.

- Jeg tror det skyldes, at de mindre biler er billige i drift også på ejerafgiften, og så er det perfekt som førstegangskøb eller som bil nummer to. Jeg går alle biler efter på mit eget værksted, og det kosmetiske får jeg lavet ud af huset hos et lokalt firma, der tager sig af bilpleje, fortæller Svend Erik Rasmussen.

På spørgsmålet om hvorfor han ikke tager kunder ind på værkstedet, lyder svaret:

- Det kunne jeg måske også godt have brugt under coronaen, hvor salget blev besværliggjort og dermed også faldt. F.eks. måtte jeg ikke have kunder på besøg på min egen matrikel, men jeg måtte gerne køre over på den anden side af gaden og der snakke med kunden – det virkede tåbeligt. Men jeg er alligevel besluttet på ikke at lave værkstedsarbejde for andre, da jeg er alene i firmaet, og ikke kan holde fokus to steder, og salget er det jeg brænder mest for, fortæller Svend Erik Rasmussen.

Annonce
Horsens For abonnenter

Nedersøe kunne ikke holde sit løfte: Sundparken er fortsat på ghetto-liste ved indgangen til 2022

Danmark

Lørdagens coronatal: Syvende dag i træk med over 4000 nye coronatilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Er du bidt af padel, er der grund til at glæde sig: Her er fem nye padelcentre på vej i Horsens Kommune

Horsens For abonnenter

Skæv belægning og manglende skraldespande fik bestyrer i Graven til at hidkalde borgmesteren: - Det er et opråb. Kan vi ikke gøre noget?

Debat

Krav om rengøring, planter, overdækning og musik. Masser af læserforslag til, hvordan Graven kan gøres pænere

Horsens

Linn tager gerne 20 år mere som frivillig: Hendes flotte ord sikrede idrætsforening stor hæder

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Undskyld, hvis jeg ødelægger den gode stemning …

Horsens

Laudrup og den øvrige elite brugte en lørdag i Horsens: Det er et kæmpe skulderklap, der betyder, vi må have gjort noget rigtigt

Horsens

Bowlingspil endte i slagsmål og ung mand kaldte betjente for hunde: Politiet blev kaldt ud i Horsens' natteliv

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Horsens

Oplandet trukket i arbejdstøjet: Se listen over klimaproblemer i din landsby

Hedensted For abonnenter

Porte, sten, diger, lave klitter og sandmotor: Her er forslagene til at sikre Juelsminde mod oversvømmelse

Hedensted

20 unge mennesker affyrede fyrværkeri og kanonslag: Politiet kaldt ud til banegård fredag aften

Annonce