Annonce
Hedensted

Bruger du din smartphone, når du burde lade være?

Rasmus Nørgaard Nielsen, 16, Ejstrupholm: - Jeg tjekker den nogle gange, når jeg sidder i pausen sammen med drengene, og det er måske ikke så fedt. Men ellers synes jeg egentlig, jeg har nogle gode vaner. De er både kommet af min mors strenge regler og af min tid på efterskole, hvor man kun måtte kigge på sin telefon på værelset om aftenen. Det følger jeg rimeligt meget stadigvæk. Foto: Michael Svenningsen
De unge på Tørring Gymnasium bliver irriterede, når vennerne tager smartphonen frem. Men hvordan håndterer de det selv?

Smartphonen giver os helt nye muligheder for at være i kontakt og gøre flere ting på én gang. Men det har også nogle konsekvenser. For kan man egentlig koncentrere sig om det, der sker i undervisningen, hvis man også tjekker Facebook - og er det særligt fedt, når kammeraten tjekker beskeder, mens man snakker sammen?

Avisen har spurgt nogle unge på Tørring Gymnasium, om de selv synes, de bruger deres smartphone for meget - og forkert.

Annonce
Kirstine Skytte, 17, Vonge: - Jeg kan godt finde på at se, om der er kommet en besked eller en snap, når jeg er sammen med mine venner eller kæreste, men det er ikke, fordi den bipper eller noget. Jeg har næsten altid min telefon på "forstyr ikke", så det er ligesom på mit eget initiativ, jeg tager den frem. En sjælden gang i mellem gør jeg det nok også i timen. Foto: Michael Svenningsen
Laurids Bjørn Lindman, 16, Brabrand: - På min tidligere skole kunne jeg godt finde på at tjekke telefonen i timerne, men det gør jeg ikke længere. Jeg synes faktisk, at jeg har et ok forhold til telefonen. Jeg bruger den, når jeg har lyst, men ikke for meget. Når jeg tager den frem i blandt venner, så er det for at bruge den sammen med dem. Foto: Michael Svenningsen
Lærke Nesgaard, 17, Give: - Jeg kan godt finde på at bruge telefonen i timen, og det er nok ikke så godt. Nogle gange tager jeg den også frem, når jeg er sammen med venner, eller når vi har gruppearbejde. Jeg tænker først bagefter over, at det ikke var så smart. For det er det jo ikke. Ellers synes jeg egentlig ikke, jeg bruger telefonen for meget - eller måske lidt. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

25-årig sigtet for vold på jagtbar

112

21-årig uddelte ørefigener

Annonce