Annonce
Erhverv

Bruger 16 mio. kr. mere på offentlig forsørgelse end den burde: Horsens Kommune i den kedelige ende af ny liste

Horsens Kommune har 240 flere borgere på offentlig forsørgelse, end den burde, viser ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet. Arkivfoto: Morten Pape
Horsens Kommune indtager en 80. plads blandt landets 98 kommuner på ny liste, der rangordner kommunerne efter, hvor mange borgere de har på offentlig forsørgelse i forhold til deres rammevilkår.

Horsens: Hvis Horsens Kommune havde lige så få borgere på offentlig forsørgelse, som man kunne forvente af en kommune af Horsens' karakter, ville den kunne spare 16,3 millioner kroner på forsørgelsesbudgettet.

Det viser en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, den såkaldte benchmarkliste, som hvert år rangordner kommunerne efter, hvor mange borgere de har på offentlig forsørgelse sammenlignet med deres rammevilkår.

Her indtager Horsens kommune en 80. plads ud af landets 98 kommuner, fordi kommunen har 240 flere borgere på offentlig forsørgelse, end hvad man kunne forvente.


Jeg vil hellere have flere borgere på dagpenge end på kontanthjælp, for folk på dagpenge er tættere på arbejdsmarkedet.

Lisbeth Torfing (EL)


Sidste gang listen blev opgjort, lå Horsens Kommune nr. 79, og kommunen er således gået en plads tilbage.

- Billedet er rimelig meget det samme, som det var i starten (da Beskæftigelsesministeriet i 2018 begyndte at opgøre listen, red.), siger Lisbeth Torfing (EL), formand for kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalget.

Annonce

Hellere gå frem på kontanthjælp

Foruden den overordnede score rangordner benchmarklisten kommunerne på baggrund af tre ydelsesgrupper: kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge.

Blandt de tre klarer Horsens Kommune sig dårligst i forhold til sygedagpenge, hvor kommunen indtager en 73. plads. Gennem det seneste år er antallet af sygedagpengemodtagere steget med 30 personer, og det er blandt andet her, at årsagen til den samlede lave placering skal findes, vurderer Lisbeth Torfing.

- Sygedagpenge-kategorien trækker ned. Vi er godt klar over, at vi er udfordret på sygedagpenge og den generelle helbredstilstand i kommunen, siger hun.

Til gengæld er Horsens Kommune gået frem på kontanthjælpsområdet, hvor kommunen er sprunget fra en 73. plads til en 69. plads.

- Det, som betyder noget for mig, er, at vi går frem på de enkeltområder, hvor vi kan se, at vi har udfordringer. Og her kan vi se, at vi har rykket os i forhold til kontanthjælp, siger Lisbeth Torfing.

På dagpengeområdet er Horsens Kommune faldet fra nr. 60 til nr. 65.

- Jeg vil hellere have flere borgere på dagpenge end på kontanthjælp, for folk på dagpenge er tættere på arbejdsmarkedet, siger Lisbeth Torfing.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: Første tilfælde af brasiliansk variant fundet i Danmark

Annonce