Annonce
Danmark

Brombær op ad carporten udgør et levende hegn - og hjemmeavl smager bare bedst

Brombær er taknemmelige og kan gro op ad carportens væg. Foto: Grøn Kommunikation  

Der er ikke meget, der smager så godt som et glas hjemmelavet brombær, og når frugten tilmed er af egen avl, så er smagen det bedre.

Brombær behøver ikke at fylde meget i en have. De udgør snarere et levende hegn til stor nytte og glæde, og brombær behøver ikke at stikke, så man skal ikke være bange for at kaste sig ud i projektet eller være bange for at falde ned i et brombærkrat. Der findes nemlig brombær uden torne. De fleste sorter af disse kan fryse noget tilbage om vinteren, men sjældent helt gå ud.

Brombær er gode op ad carporten. De kan plantes, hvor der er lidt skygge, men trives som næsten alle andre bærplan­ter bedst med mulighed for sol. Jorden skal være en god muldjord.

Man kan nøjes med en enkelt eller to af planterne i haven, og vil man have flere, formeres planterne ved at lægge en sten på en ranke. Nu vokser der rødder ud, hvor der er jordkontakt, og herefter kan man klippe nye planter, hvor der er rødder.

Planter du flere, skal afstanden være to en halv meter. Grav et godt spadestik og plant planterne i den højd,e de stod i, da du købte dem.

De tornefri sorter klatrer ikke særlig godt, så de skal bindes op med snore eller tråde. Stængler, der bærer frugt, ledes ud til siderne, så der bliver plads til næste års skud og frugt. Som hos hindbær klippes de skud, der har båret frugt, væk, og de nye foldes til siden, så endnu nyere skud igen kan komme frem i lyset.

Sorterne

De tornefri sorter er bl.a. Thornfree, som er robust. Den giver et rimeligt udbytte og meget store velsmagende bær. Loch Ness er en anden mulighed. Den er frugtbar, og bærrene modner allerede i august. Thornless Evergreen udmærker sig ved at have dekorative blade, og Bedford Thornless er blandt de gode havesor­ter.

Armenisk er en mere vild sort med torne. Den giver et godt udbytte og er god som krat, hvor man vil holde hunde eller andre ude. Andre tornede sorter er Asthon Cross og Himalaya.

Det er ikke alle planteskoler, der fører alle sorter, men de fleste har et godt udvalg.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce