Annonce
forside

Britta Nielsen og søn tager fire uger mere i deres celler

111 millioner kroner blev kanaliseret fra Socialstyrelsen til en betroet medarbejders lommer, mener Bagmandspolitiet i sagen om Britta Nielsen. (Arkivfoto)

Forsvarere i sag om svindel med 111 millioner kroner i Socialstyrelsen dropper protest mod fængsling.

Britta Nielsen og hendes søn er indstillet på at blive i deres fængselsceller. I sagen om svindel og hæleri med millioner fra Socialstyrelsen går de frivilligt med til en forlængelse af varetægtsfængslingen.

Derfor møder deres forsvarere ikke op til et retsmøde om spørgsmålet tirsdag i Københavns Byret, oplyser flere kilder til Ritzau.

Her ventes en dommer at afsige kendelse om fortsat fængsling. En borger kan højst blive varetægtsfængslet fire uger ad gangen, før retten igen skal vurdere, om grundlaget er til stede.

64-årige Britta Nielsen sigtes af Bagmandspolitiet for at have svindlet for mindst 111 millioner kroner i kraft af sit job i Socialstyrelsen. Hendes søn, der er 38 år, sigtes for at have modtaget 3,6 millioner kroner af pengene, hvilket ifølge politiet gør ham til hæler.

Såvel søn som mor blev anholdt i Sydafrika i slutningen af oktober og i begyndelsen af november. I Danmark har de siddet fængslet siden 10. november.

Hidtil har dommere blandt andet begrundet indespærringen med, at de på fri fod kan tænkes at stikke af fra en kommende straffesag.

Også Britta Nielsens to døtre og en svigersøn sigtes af politiet for hæleri. Alle nægter sig skyldige. Indtil nu har der været usikkerhed om Britta Nielsens stillingtagen.

Svindlen skal være blevet begået i løbet af mange år. Helt tilbage i 1997 begyndte Britta Nielsen tilsyneladende at tilegne sig offentlige midler, er der indikationer på, oplyste Bagmandspolitiet sidste år.

Først i 2018 stoppede manøvrerne, lyder påstanden. Imidlertid fik Bagmandspolitiet allerede i 2012 et tip om Britta Nielsen, men betjentene besluttede ikke at indlede en efterforskning. I stedet sendte de sagen til Skat.

- Det var en fejl, har statsadvokat Morten Niels Jakobsen erkendt.

Som følge af svindlen med satspuljemidler står seks kommuner, to regioner og to foreninger i øvrigt til at få penge tilbage. Hovedparten af svindlen skal dog være sket ved, at Britta Nielsen oprettede fiktive projekter.

En af de to kommuner er Roskilde. Borgmester Joy Mogensen (S) sagde forleden, at affæren har sat sig andre spor end de økonomiske.

- Den sår en mistillid i den fuldstændig tillidsfulde snak, der helst skal være mellem borgere og myndigheder og også imellem myndigheder, sagde hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce