Annonce
Udland

Britisk prins afviser at have kendt til Epsteins forbrydelser

Toby Melville/Reuters
Prins Andrew hverken så eller mistænkte kriminel adfærd fra overgrebsanklaget amerikansk rigmands side.

Den britiske prins Andrew siger, at han ikke havde noget kendskab til eller nogen mistanke om, at hans tidligere ven Jeffrey Epstein stod bag forbrydelser.

Det siger prinsen lørdag i en udtalelse, efter at han i britiske medier har fået kritik for sin forbindelse til Epstein.

Finansmanden Jeffrey Epstein var anklaget for overgreb mod adskillige mindreårige piger og menneskehandel med seksuel udnyttelse for øje.

Amerikanske myndigheder fortsætter med at efterforske sagen for at finde ud af, om andre var involveret i forbrydelserne.

Epstein var varetægtsfængslet og risikerede op til 45 års fængsel, men begik selvmord i fængslet for to uger siden.

- På intet tidspunkt i løbet af den begrænsede tid, jeg tilbragte sammen med ham, hverken så, overværede eller mistænkte jeg nogen opførsel af den slags, der efterfølgende førte til hans anholdelse og domsafsigelse, udtaler prins Andrew.

Epstein indgik i 2008 et forlig i en rufferisag om prostitution af en pige under 18 år. Det medførte en dom på 13 måneders fængsel under særligt lempelige forhold.

Britiske medier har kritiseret prins Andrew kraftigt for forbindelsen til Epstein. Senest har tabloidaviserne lagt en video frem, der angiveligt viser Andrew vinke farvel til en kvinde, der forlader Epsteins hjem i 2010.

- Det var en fejl at omgås ham efter hans løsladelse i 2010, skriver prins Andrew i udtalelsen lørdag.

Videoen er en af flere afsløringer af venskabet mellem den britiske prins og den amerikanske rigmand.

Gennem årene har Epstein plejet omgang med forskellige politikere og berømtheder. Ud over prins Andrew kendte Epstein blandt andre Donald Trump, inden denne blev valgt til USA's præsident, og tidligere præsident Bill Clinton.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Fodbold

HFS mistede førstepladsen

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce