Annonce
Sport

Britisk minister forhandler om flytning af CL-finale

Manchester City og Chelsea mødtes i lørdags. I slutningen af maj mødes de igen - denne gang i Champions League-finalen. Foto: Shaun Botterill/Ritzau Scanpix
Champions League-finalen kan blive rykket fra Istanbul til England, bekræfter britisk minister.

For andet år i træk kan Champions League-finalen i herrefodbold blive flyttet væk fra Istanbul.

Finalen i Europas bedste klubturnering lørdag 29. maj kan nemlig ende med at blive spillet på et engelsk stadion. Det forhandles der om i øjeblikket, siger Michael Gove, der er kabinetsminister i Storbritannien, til Sky News ifølge Reuters.

- Det pågår der forhandlinger om i øjeblikket.

- Min ven og kollega, kulturminister Oliver Dowden (der også er sportens minister, red.) er i gang med at snakke med folk om det i øjeblikket. Jeg er sikker på, at fansene meget gerne ser finalen afviklet i Storbritannien, siger Michael Gove.

I et interview med BBC præciserer Michael Gove, at det er Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) og "andre parter", som kulturministeren forhandler med.

Flyttes finalen til England, vil finaledeltagerne Chelsea og Manchester City slippe for en længere rejse til Tyrkiet for at spille på et sandsynligvis tomt stadion.

Samtidig vil en flytning give mulighed for at få et fåtal af klubbernes egne fans på stadion, hvilket ikke er muligt i Istanbul.

Det skyldes, at Storbritannien har forbudt rejser til Tyrkiet på grund af coronaudviklingen i landet.

Uefa, som er arrangør af Champions League-finalen, afviste i slutningen af april, at en flytning kunne komme på tale. Heller ikke selv om Tyrkiet dengang var på vej ind i en national nedlukningsperiode.

Atatürk Olympic Stadium skulle have afholdt sidste års Champions League-finale, men den blev flyttet til et finalestævne i Lissabon på grund af coronapandemien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Enner Mark Fængsel skal have ny leder

Annonce