Annonce
Udland

Britisk minister åbner for mulig udlevering af Assange

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

Det er nu op til en britisk domstol at afgøre, hvorvidt WikiLeaks-stifteren skal udleveres til USA.

Den britiske indenrigsminister, Sajid Javid, siger til det britiske medie BBC, at han har underskrevet en begæring fra USA om at få udleveret Julian Assange.

Det er det formelle skridt, der baner vejen for, at en britisk domstol at afgøre, hvorvidt WikiLeaks-stifteren skal udleveres til amerikanerne. Det siger Javid til BBC.

- Assange er retmæssigt fængslet her. Der foreligger en anmodning fra USA om at få ham udleveret. Det er op til en domstol at afgøre i morgen. Jeg underskrev i går begæringen fra USA og godkendte, at sagen behandles ved en domstol i morgen, siger han torsdag til BBC's radio.

Javid har med underskrivelsen åbnet muligheden for, at Assange kan udleveres til USA.

Javid understreger, at beslutningen i sidste instans er op til domstolene.

- Men en meget vigtig del er op til indenrigsministeren, og jeg ønsker at sikre, at retfærdigheden hele tiden sker fyldest, så jeg har underskrevet udleveringsbegæringen.

Det amerikanske justitsministerium sendte formelt begæringen om en udlevering i sidste uge. Dette blev først offentliggjort tirsdag.

Assange er i USA anklaget for gennem WikiLeaks at offentliggøre store mængder fortrolige amerikanske dokumenter om krigene i Afghanistan og Irak. Ifølge ministeriet har Assange forbrudt sig mod loven om spionage.

I sidste måned rejste det amerikanske justitsministerium 17 nye sigtelser mod Assange. Han sigtes for at have hjulpet den tidligere amerikanske efterretningsofficer og whistleblower Chelsea Manning med at skaffe fortrolig information.

Ifølge anklagerne har Julian Assange "risikeret alvorlig skade" mod USA. Det skal være sket ved offentliggørelsen af flere tusinde hemmelige dokumenter. Assange skal blandt andet have bragt fortrolige kilder for de amerikanske styrker i potentiel fare.

Sverige har besluttet sig for at genoptage efterforskningen af en voldtægtssag mod Assange. Men Sverige har ikke begæret ham udleveret endnu.

Assange blev 11. april anholdt på Ecuadors ambassade af britisk politi. På det tidspunkt havde han opholdt sig på ambassaden i næsten syv år.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce