Annonce
Sport

Brian Priske afviste cheftrænerjob i Horsens i sommer

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den nuværende FC Midtjylland-cheftræner kunne have overtaget Bo Henriksens trænerjob i sommer.

FC Midtjylland fører 3F Superligaen og har haft stor succes, siden Brian Priske i august overtog trænergerningen hos pokalvinderne med tre sejre i tre kampe.

Men efteråret kunne være forløbet anderledes for FC Midtjylland, hvis Priske i sommer havde sagt ja til at blive cheftræner i AC Horsens.

I et interview med Horsens Folkeblad bekræfter træneren, at han forhandlede med klubben.

- Jeg forhandlede med AC Horsens om at blive cheftræner i sommer, men jeg endte med at følge min mavefornemmelse og sige nej tak, siger han til avisen.

På daværende tidspunkt var Priske assistenttræner under Kenneth Andersen i FC Midtjylland, men Priske blev forfremmet, da Andersen i august ønskede at skifte til et akademijob hos midtjyderne i stedet.

Havde Priske sagt ja til cheftrænerjobbet i AC Horsens, havde han overtaget trænergerningen fra Bo Henriksen, der stadig er ansat i Horsens, hvor han har titlen af manager, så han både er ansvarlig for træningen og for køb og salg af spillere.

/ritzau/

Annonce
Horsens Folkeblads interview med Brian Priske
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ishockeyspiller springer ud: Var det årets sportspræstation 2019?

<p/><p>At springe ud i en sport som ishockey, som om nogen må betragtes som en mandschauvinistisk machosport, gør blot Jon Lee-Olsens handling endnu mere modig.</p>

Annonce