Ansættelse: 44-årige Jes Bøgelund, Brejning, Børkop, er tiltrådt som leder af afdelingen Byg & BBR i Fredericia Kommune, hvor han står i spidsen for 17 medarbejdere og den fortsatte udvikling af området, oplyser Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.
Jes Bøgelund er uddannet bygningskonstruktør og har 18 års ledelseserfaring inden for bygnings- og energibranchen, hvor han også har været projektleder og energikonsulent.
Senest har han arbejdet på Learnmark Horsens, hvor han primært har undervist i ledelse og kommunikation.