Annonce
Danmark

Bredbåndspuljen er i fare: Forstå forløbet på fem minutter

Bredbåndspuljen har de seneste år haft et budget på omkring 100 millioner kroner. I regeringens finanslovsudspil for 2020, er der afsat 0 kroner til puljen. Foto: Lasse Hansen
Regeringen har ikke afsat midler til, at bredbåndspuljen kan fortsætte i 2020. Det vækker kritik fra provinsborgmestre og landdistriktsorganisationer, der frygter det vil få store konsekvenser for bosætning og erhvervsudvikling, hvis puljen ikke fortsætter. Her får du overblikket over forløbet, siden puljens oprettelse i 2016.

Brødtekst

Annonce

1. Bredbåndspuljen ser dagens lys

Bredbåndspuljen blev oprettet i 2016 som en del af den politiske aftale Vækst og udvikling i hele Danmark. Det var en aftale, den daværende regering indgik med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. I puljens første leveår blev der afsat 80 millioner kroner, mens der var afsat 40 millioner kroner i 2017. Derefter skulle puljen evalueres for at se, om de resterende midler - 40 millioner kroner i 2018 og 40 millioner kroner i 2019 - skulle realiseres.

2. Bredbåndspuljen målrettes yderområder

Efter evalueringen i 2017 besluttede alle Folketingets partier at hæve puljens budget til omkring 100 millioner kroner i 2018. Det skete med den politiske aftale Bredbånd og mobil i digital topklasse – fremtidens telepolitik for hele Danmark. Der havde været kritik af, at en del af puljens midler var gået til forbedring af bredbånd på adresser i byerne, hvor markedskræfterne selv ville kunne komme ud. Derfor besluttede partierne, at puljen skulle målrettes mere mod tyndt befolkede dele af landet.

Det betød, at byzoneadresser i de såkaldte bykommuner ikke længere kunne søge om tilskud fra bredbåndspuljen. Samtidig blev der tilføjet et nyt kriterie, så projekter med en stor andelen af landzone-adresser i land- og yderkommuner havde større chance for at komme i betragtning til puljemidlerne. Egenbetalingen pr. husstand blev samtidig øget fra 2000 til 4000 kroner.

3. Bredbåndspuljen er i fare

I regeringens finanslovsudspil, som den netop har fremlagt, er der ikke afsat midler til, at bredbåndspuljen kan fortsætte i 2020. Efter avisen Danmark stillede spørgsmål til nedlæggelsen af bredbåndspuljen til præsentationen af udspillet, har regeringen fremrykket den evaluering af puljen, den har varslet. Det betyder, at politikerne kan nå at afsætte penge til puljen, inden finansloven vedtages, hvis evalueringen er positiv.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Nairobi Summit - kvinder og pigers skal bestemme over egen krop

Nargis, en 16-årig pige fra Bangladesh, gik indtil for to år siden i skolegården og drømte om at læse jura. Hendes yndlingsfag var fysik. I dag lever Nargis sammen med sin 27-årige ægtemand og arbejder på den lokale fabrik for at spare penge sammen til hendes søns fremtidige uddannelse. I år er det 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen. Planen var skelsættende, da 179 lande gik sammen og satte retten til at bestemme over egen krop allerøverst på den internationale dagsorden. Placerede kvinder og pigers rettigheder i hjertet af bæredygtig udvikling. Danmark er i denne uge vært for Nairobi Summit sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Håbet er at få skabt fornyet dialog om kvinder og pigers rettigheder og danne nye alliancer på tværs af lande, organisationer og generationer. Som politikere har vi en vigtig rolle i at arbejde for netop det. Kairo-handlingsplanen har været selve rammen for arbejdet for kvinders og pigers rettigheder siden 1994 – og vi er på den ene side nået langt. Men på den anden side oplever vi lige nu markante konservative kræfter ude i verden, der trækker udviklingen den forkerte vej. Så kampen er langt fra forbi. Mødredødelighed er faldet med 40 procent omskæring af piger er faldet med mere end en tredjedel i de 24 værst ramte lande. Det er godt, men vi er langt fra i mål. For 232 millioner kvinder i udviklingslande har stadig ikke adgang til moderne prævention. 33.000 piger bliver hver dag giftet bort. Det er 12 millioner kvinder om året, der ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes med. Hvem de vil have børn med. Hvordan de vil forme deres liv. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og udviklingen bekymrer os. Og kalder på, at vi som land fortsætter kampen og arbejdet. De seneste år har konservative kræfter nemlig sat et massivt pres på for at begrænse kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop. Særligt, når det kommer til at bestemme, hvornår de ønsker at danne en familie. Og hvor mange børn de ønsker at få. Det er dybt bekymrende, at for eksempel retten til abort er under angreb i lande, hvor abort har været mulig i mange år. For en ting er, at man ikke kan få abort, selvom man ønsker det. Men det har flere konsekvenser. Måske lever familien i forvejen under sultegrænsen. Måske bliver pigen smidt ud af skolen. For to år siden besluttede USA at trække støtten til internationale organisationer, der informerer om eller tilbyder kvinder abort. Som modreaktion gik Danmark sammen med andre ligesindede lande og skabte bevægelsen ”SheDecides”, der gik op mod USA’s beslutning. I dag gives stafetten som Danmarks SheDecides Champion videre fra en udviklingsminister til den næste. Vi er enige om, at stafetten altid skal holdes højt og være højt hævet over partifarve. Som tidligere og nuværende minister for udviklingssamarbejde har vi mødt alt for mange kvinder og piger, der på daglig basis har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Er blevet omskåret. Eller blevet gift væk som børn. Vi har talt med dem og hørt deres historier. Hver og én har de ret til et godt liv og en tryg fremtid på lige fod med alle andre. Vi skal blive ved med at kæmpe for den ligestilling. Som 14-årig blev Aïssa fra Burkina Faso truet og voldtaget af hendes skolelærer efter en eksamen. Hun blev gravid. Hendes forældre aftalte med skolelærens forældre, at hun skulle bo hos dem, så de kunne forsøge hende. Hendes far ønsker nu ikke at se hende længere. I dag bor Aïssa igen hos sin mor sammen med hendes datter Fati. Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med. Vi bliver lyttet til og set som et af de mest progressive lande, når vi taler om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Ligesindede lande ser til os, når vi forhandler i FN eller EU. Vi vil kæmpe sammen for kvinder og pigers rettigheder. Og vi vil fortsætte den kamp, indtil vi er helt i mål. Først den dag, hvor alle kvinder og piger bestemmer et hundrede procent over deres egen krop, deres eget liv og deres egen fremtid, kan vi tillade os at læne os tilbage.

Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce