Annonce
Danmark

Bredbåndspulje får private aktører til at vågne op

Ifølge Energifyn udlægger de kun bredbånd med støtte fra bredbåndspuljen, hvis det ikke kan betale sig at gøre det på markedsvilkår. Pressefoto: Energifyn
Flere steder, som på Nordfyn, er bredbåndspuljen årsag til, at private aktører udruller bredbånd i stor stil, selvom der ender med ikke at være støttemidler i projektet. Landdistritkternes Fællesråd kalder det bredbåndspuljens afledte effekt.

Bredbånd: Det er ikke kun udrulning af hurtigt internet for 100 millioner kroner, landets yderområder mister, hvis bredbåndpuljen bliver nedlagt, som der er lagt op til i regeringens finanslovsudspil. Det er også forbedringer af internet steder, hvor bredbåndspuljen ikke bevilger støtte. Sådan lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd.

- Der er en afledt effekt af bredbåndspuljen. Ved flere projekter, som ikke ender med at få tilskud, er tilslutningsprocenten så høj, at lokale bredbåndsudrullere siger, de godt kan se en businesscase alligevel. Men det var ikke sket, uden der havde været en proces omkring det, hvor blandt andet tilslutningsprocenten er blevet afklaret. Puljen og det engagement, den skaber, har gjort en stor forskel, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Et af de steder, hvor der er udrullet bredbånd i stor stil uden en eneste støttekrone fra bredbåndspuljen er Nordfyns Kommune. Her satte en arbejdsgruppe sig i 2017 for at få forbedret internettet i seks store landområder i kommunen gennem støtte fra bredbåndspuljen.

Annonce

Tilslutning overraskede

De indgik et samarbejde med Energifyn og begyndte at indsamle bindende tilmeldinger i lokalområdet. Men den store tilslutning til projektet overraskede både de lokale ildsjæle og Energifyn.

- Nordfyns-projektet begyndte med henblik på at søge bredbåndspuljen, fordi vi ikke regnede med, at tilslutningen ville være høj nok til, vi kunne få en businesscase til at hænge sammen. Men da de lokale ildsjæle nået op på en tilslutning på 70 procent af husstandene, kunne vi se, det kunne hænge sammen økonomisk, siger bredbåndsdirektør ved Energifyn, Carsten Nedergaard Hansen.

Derfor endte det med, at projektet slet ikke ansøgte om midler fra bredbåndspuljen. I stedet traf Energifyn i oktober 2017 beslutning om at udrulle fibernet i seks store områder på Nordfyn på kommercielle vilkår. En beslutning, der ikke var blevet truffet, hvis ikke det var for det store forarbejde, der var lavet i forbindelse med arbejdet for at søge bredbåndspuljen.

Energifyn bekræfter, at der på den måde er en afledt effekt af bredbåndspuljen.

- Bredbåndspuljen er medvirkende til at få skabt lyst og interesse til at forsøge at få udrullet bredbånd i mindre befolkede lokalområder, siger Carsten Nedergaard Hansen.

- Bureaukratiske puljepenge

Et af kritikpunkterne mod bredbåndspuljen har været, at den i nogle tilfælde støtter projekter i områder, hvor markedskræfterne på sigt selv ville have sørget for, der blev rullet bredbånd ud. Men hos Energifyn vil de så vidt muligt gerne undgå støtte fra bredbåndspuljen, lyder det fra bredbåndsdirektøren. Derfor skrinlagde de også planen om at søge støtte fra puljen, så snart det viste sig, at de selv kunne få det til at hænge sammen økonomisk.

- Der er rigeligt bureaukrati i at ansøge om bredbåndspulje-midler. Det er ikke noget, vi bare gør for sjovs skyld. De steder vi har fået bredbåndspuljemidler, er projekter, hvor vi ikke ville være kommet med fibernet på almindelige kommercielle vilkår - altså områder, der ville være alt for dyre i forhold til antallet af husstande, siger Carsten Nedergaard Hansen og fortsætter:

- Det ligger i vores tilgang til markedet, at vi agerer efter markedsvilkår. Det er også det, Folketinget vil have, vi skal gøre. Når vi er ude og kigger på et område ser vi på, hvad det vil koste at etablere fibernet der, og hvor stor tilslutning, der skal til, før vores investering kan hentes hjem over en årrække.

Hvis muligheden for at søge bredbåndspuljemidler lukkes, vil borgere i landdistrikter, hvor der er langt mellem husene, skulle betale en langt større etableringsafgift, hvis de ønsker bredbånd.

- Umiddelbart tænker jeg, at en nedlæggelse af puljen vil betyde, at der vil være områder på Fyn, der ikke kommer fibernet ud, siger bredbånddirektøren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Annonce